1. oktober må du slippe hunden fri på stranden

GRIBSKOV: Fra d. 1. oktober må hundene igen må løbe løs på de fleste danske kyster. Dog skal hunden være under kontrol, så den ikke forstyrrer andre strandgæster eller det vilde dyreliv på stranden.

Nu kan du igen slippe bæstet løs på de offentlige strande. Hunde er ellers ugleset på strandene gennem det meste af turistsæsonen, især i Gribskov, hvor vi har en stolt tradition for at have blå flag, symboler på renlighed som kan ryge hvis en måling for eksempel viser forstørrede mængder af forurening, for eksempel fra hundeekskrementer. Men nu hvor sommeren er overstået, er den kommende tid helliget folk og kræ, der er villige til at trods de danske vejrforhold i perioden oktober til marts.

Der er dog kyster, hvor denne regel ikke gælder. Hold derfor øje med den lokale skiltning omkring løse hunde på din strand.

Og husk: Som udgangspunkt skal hunde altid være i snor ifølge Naturstyrelsen. Det er kun efter særskilt anvisning, at hunde er tilladt løse. Grunden til, at hunde generelt ikke må være løse i naturen, er, fordi de kan stresse det vilde dyreliv eller i værste tilfælde jage det.

Husk også at tage din hunds efterladenskaber med til nærmeste affaldsspand.

Førerhunde kan dog komme på alle offentlige strande, hvilket også gælder strande med blå flag.

Hvor må hunden løbe løs?
Fra 1. oktober til marts må hunden løbe løs på stranden, og Naturstyrelsen har mere end 200 etablerede hundeskove rundt om i landet. I hundeskovene må hunde løbe løse, men de specifikke regler for skovene er fastsat af grundejeren. Aflæs derfor altid den lokale skiltning ved både strande og hundeskove.

– Men det er vigtigt, at hunden er trænet til at komme, når den får signalet for det af sin ejer. Hunden skal nemlig være under kontrol, så alle kan få en god oplevelse på de danske strande, siger Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr hos Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com