[10. juni] Det Gamle Posthus klar med fælles kunstudstilling

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.

GILLELEJE: “Endelig skete det! Det er tid til første udstilling i Det Gamle Posthus i Gilleleje efter Danmark har været lukket ned grundet Covid-19”. Sådan lyder den glade besked fra tovholderne i foreningshuset, som fra og med 10. juni inviterer til udstilling med hele otte lokale kunstnere.

Klik for større udgave.

De otte kunstnere kommer alle fra gruppen Gribskovmalerne og slår dørene op til sommerens første kunstudstilling på Gilleleje Stationsvej 6. De glæder sig til at vise, hvad de har fået lavet i den senere tid, især nu hvor det i en længere periode ikke har været muligt at udstille på de ellers gængse forårsudstillinger.

Der vil ved ferniseringen 12. juni kun lukkes 12 personer ind ad gangen, så der håbes på godt vejr og tålmodige besøgende.

De udstillende kunstnere er: Isabelle Strauss, Lis Glidal, Birgit Andersson, Samantha Lee, Hans Christian Mathiesen, Birthe Larsen, Annie Cornier og Lea Peters.

Fernisering finder sted efter de gældende retningslinjer for forsamlinger: fredag den 12. juni 2020 kl. 14-17. Selve udstillingen åbner allerede 10. juni og varer frem til og med 25. juni 2020.

TID: Onsdag til søndag kl. 10-15.
STED: Det Gamle Posthus, Gilleleje.
ENTRE: Gratis, alle velkomne.

Skriv din kommentar her: