10. klasserne under lup: Store ændringer på vej

GRIBSKOV: Det har skortet en del med kvaliteten af undervisningen i 10. klasse i Gribskov Kommune. Nu har Udvalget for Børn, Idræt og Familie sendt to modeller i høring, som forhåbentlig kan danne grobund for et mere attraktivt 10. klassetilbud.

En intern analyse sidste år viste, at der er endda store problemer med undervisningen i kommunens 10.klasser. Der er blandt andet for få lærere, og nogle af eleverne lå endda meget langt fra forventningerne.

“Elevernes faglige niveau har i matematik, engelsk og dansk spændt fra 3.kl. til 1.g”, som det blev formuleret i analysen.

RELATERET LÆSNING: 10. klasserne ladt i stikken: For få lærere til at undervise

De mange problemer har nu et lille år efterfølgende fået de lokale politikere Gribskov Kommune til at tage affære. Medlemmerne i skoleudvalget har på seneste møde valgt at sende to modeller til en bedre 10.klasse i offentlig høring.

Input fra elever og forældre
Som led i forløbet med udfærdigelsen af de to modeller har en arbejdsgruppe modtaget svar fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de nuværende 9. og 10. klasser og deres forældre. Arbejdsgruppen har også udarbejdet et oplæg med en vision for 10. klasse, en beskrivelse af de elever, som typisk vælger 10. klasse og forskellige modeller for den fremtidige 10. klasse.

Ifølge arbejdsgruppen er der brug for en 10. klasse med en klar profil og tydelig branding samt et tæt samarbejde mellem UU, folkeskolen og ungdomsskolen.

“Dette samarbejde vil sikre den nødvendige balance i forhold til bedst muligt at kunne drifte et 10. klassestilbud og samtidig leve op til de lovbestemte mål for 10. klasse”, som der står i det politiske oplæg til udvalgsagen.

Mere samarbejde med ungdomsskolen
I den ene af de to modeller, som er sendt i høring, er 10.klasse-tilbuddet tænkt organiseret under ungdomsskolen og med folkeskolen og UU som partnere. I den anden model er det omvendt. Her er tilbuddet organiseret under folkeskolen og med ungdomsskolen og UU som partnere.

Formålet er at ændre tilgangen til undervisningen, så den bliver mere projektorienteret og med en tilgang som man i kommunen kalder “praktisk-musisk”:

“10. klasse kunne med rette være et anderledes skoleår med en øget projektorienteret og praktisk-musisk tilgang til undervisning, hvor det fagfaglige og praktisk-musiske, inspireret af efterskoletænkningen, forenes i projekter og forløb. Det er med til at tilbyde den unge en anderledes undervisning end ”traditionel” skole. Fokus skal stadig være, ud over gældende lovgivning for 10. klasse, på den unges ønsker for kommende ungdomsuddannelse og på at gøre den unge valgparat”, forklarer kommunen i den politiske fremstilling af forslaget i udvalget.

Begge modeller vil ifølge en udsendt kommunal pressemeddelelse dertil have generel fokus på faglig opkvalificering, personlig udvikling, brobygning, bredt lokalsamarbejde og afklaring i forhold til videre ungdomsuddannelse.

Forskellen på de to modeller synes at være hvor fokus bedst kan lægges for at gøre de unge klar til fremtiden:

“Under ungdomsskolen vil der være særligt fokus på den afklarende del gennem et bredt og varieret tilbud med en høj grad af projektorienteret tænkning, hvor mange kompetencer kan afprøves i fagudbuddet. Hvis det organiseres under folkeskolen, vil der være særligt fokus på den faglige opkvalificering og den personlige udvikling, så eleven bliver rustet til videre ungdomsuddannelse”, som det beskrives i den kommunale pressemeddelelse.

“Begge de modeller vi sender i høring, er udtryk for nytænkning af 10. klasses tilbuddet, og i udvalget glæder vi os til at få høringssvarene, så vi kan arbejde videre med en stæk og attraktiv 10. klasse”, forklarer næstformand i skoleudvalget Morten Klitgaard (G).

Et tredje scenario var også på bordet, men blev forkastet af medlemmerne i udvalget. Scenariet gik på at bruge gymnasiet og HF som primær samarbejdspartner. Tanken her var at lægge 10.klassen ind på gymnasiets matrikel og have et endnu større fokus på det boglige og med en høj faglighed. Set i betragtning af den tidligere interne 10.klasse rapport, som viste ganske store forskelle i de enkelte unges uddannelsesniveau, blev denne idé udeladt i høringen.

Du kan læse mere om de tre modeller ved at hente følgende pdf.: Tre scenarier for 10.klasserne i Gribskov Kommune.

Høring frem til 26. maj
De to valgte scenarier sendes ud i høring til skolebestyrelser og MED-udvalg på kommunens folkeskoler samt Ungeråd, Fælleselevrådet, Gribskov Gymnasium og Handicaprådet.

Høringsperioden er fra d. 12. – 26. maj 2021. Udvalget for Børn, Idræt og Familie behandler sagen igen den 8. juni 2021.

En ny organisering af 10. klasse forventes at træde i kraft fra skoleåret 2022 – 2023.

Ny model skal tiltrække forskellige unge
En del af de underliggende tanker med en ny struktur for 10.klasserne er at sikre flere elevtyper melder sig.

Kommunen har opdelt fire elevtyper, som kunne forestilles at vælge 10. kl. efter endt
grundskoleforløb. Der er dog tale om såkaldte arketyper, da unge ikke nødvendigvis kan deles så skarpt op:

  1. Eleven der søger yderligere faglig kvalificering og personlig modning inden videre ungdomsuddannelse.

    Denne elevtype er vurderet uddannelsesparat og umiddelbart afklaret i forhold til uddannelsesvalg, men behøver et fagligt løft og et miljø, hvor de sidste kompetencer kan finpudses. Udover at eleven søger en faglig finpudsning, inden videre ungdomsuddannelse, har denne også brug for yderligere modning og løft af sociale kompetencer for at blive endelig klar.

  2. Eleven der søger afklaring i forhold til uddannelsesvalg.

    Denne elevtype har de faglige forudsætninger for videre ungdomsuddannelse med fx minimum 02 i dansk og matematik. Dog er eleven ikke valgparat i forhold til videre uddannelsesforløb, hvorved de igennem et 10. klasseforløb søger afklaring.

  3. Eleven i udsatte positioner med behov for støtte og kompetenceløft inden videre ungdomsuddannelse.

    Denne elevtype kan have sociale og måske psykiske udfordringer med meget lidt opbakning hjemmefra samt behov for støtte efter serviceloven. Yderligere kan eleven være udfordret kognitivt eller funktionsmæssigt. Der kan yderligere være udfordringer for eleven i form af ordblindhed. Det kan også være eleven, der har afsluttet 9.klasse i et kommunalt eller eksternt specialtilbud – disse elever vil ofte blive visiteret til et 10. klasse special- eller inklusionstilbud. Det kan ligeledes være den normaltbegavede elev med stort fagligt efterslæb fx på grund af negative skoleerfaringer. Eleven kan have en risikobetonet adfærd og flirte med de forkerte grupper på gadeplan. Eleven har som ofte generelt behov for en ungeguide og en særlig social og pædagogisk indsats fra institutionens side, inden den unge bliver afklaret i forhold til uddannelsesvalg samt meldt fagligt og socialt klar til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

  4. De uddannelsesparate elever der har brug for at videreudvikle og styrke tilegnede kompetencer i et anderledes skoleår inden videre ungdomsuddannelse.

    Denne elevtype har et stort socialt og fagligt overskud og er både egnet og afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Dog har denne elevtype brug for yderligere dygtiggørelse i udvalgte fag og, i nogle tilfælde, mulighed for et år, hvor de kan passe og dygtiggøre sig inden for fx en elitesport eller særlig interesse ved siden af skolen.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Annonce:

Annonce:

Skriv en kommentar