[11. dec.] Gratis julekoncert med Gillelejekoret

Gillelejekoret. Foto: Presse.

GILLELEJE: Gillelejekoret inviterer til julekoncert med fællessang onsdag d. 11. december kl. 19.30 i Luthersk Missionshus i Gilleleje. Koret har arbejdet med stemningsfulde og klangfulde korsatser, der kredser om julebudskabet på den ene eller anden måde.


Der bliver godt med julestemning, når Gillelejekoret inviteret til sang. Koret blev blandt andet i september under en workshop med Lisbeth Hultmann præsenteret for det klassiske gospelnummer ‘Oh Holy Night’ – måske bedst kendt i en version af Mariah Carey.

Sangen inspirerede korlederen, som straks gik hjem og skrev et trestemmigt arrangement til Gillelejekoret. Dette nummer bliver præsenteret til koncerten.

På programmet er også ‘Glade jul’ og ‘Nu tændes tusind julelys’.

Koret har søgt midler fra kommunen til at anskaffe sig nogle kapable musikere, og derfor bliver koret akkompagneret af Jens Peters på bas, Kasper Bregenborg på percussion mens Erling Bevensee trakterer flyglet og leder koret.

Trioen spiller med på flere af numrene, blandt andet kan nævnes ‘O tysta ensamhet’, med tekst af R. Anna Larsson. 

Syng med!
Du slipper heller ikke for at få luftet lungerne. Der vil være flere fællessange, hvoraf tre er gode kendinge, som flere gerne skulle i hvert fald kende omkvædene på. Den fjerde er en ny melodi med tekst af Erling Bevensee, og har fået titlen ‘Julen er andet end rensdyr’. Ja, det kan den gode rimsmed have ret i.

Det er meningen at publikum skal lære sangen ved koncerten, så alle kan synge med.

Koncerten er gratis, og der kan købes kaffe og kage for 20 kr. i pausen.

Kor søger sangere
Gillelejekoret består af omkring 30 sangere som fortrinsvis synger trestemmigt. Koret øver hver onsdag fra kl. 19 – 21 i Det Gamle Posthus i Gilleleje.

Og tænker du nu: “Det har jeg altid godt kunne tænke mig!”, så optager koret medlemmer hele året. Duk derfor op til koncerten onsdag d. 11. december, hvis interessen for at synge i kor er der. Første øvedag i det nye år er onsdag d. 8. januar.

Du kan læse mere om koret her: Gilleleje Koret.

Skriv din kommentar her: