[19. nov.] Jesper Theilgård inviterer til klima-debat

[19. nov.] Jesper Theilgård inviterer til gratis klima-debat i Helsinge med deltagelse af Rasmus Stocklund (A), Hans Andersen (V), Martin Lidegaard (B). Tekst: David Abildgaard. Foto: Presse.

HELSINGE: Biblioteket i Helsinge har gjort sig lidt af et scoop, når metrolog og klimaekspert Jesper Teilgård 19. november lægger op til debataften med tre politikere fra Christiansborg.


Rasmus Stocklund fra Socialdemokratiet, Hans Andersen fra Venstre og Martin Lidegaard fra Radikale Venstre gæster alle biblioteket for at tale om klimaet og de kommende klimaforandringer. Derudover deltager en ung klimaaktivist fra Gribskov.

Det er en god chance for at høre mere til de mange klimaudfordringer, der ikke blot finder sted i de sydligere himmelstrøg, men som på mange måder har direkte relaterede konsekvenser for vores egen hverdag. I dag skal vi for eksempel både forholde os til, hvad der sker, hvis Golfstrømmen svækkes, hvis insekterne og bierne fortsætter med at dø ud, hvilke kystområder der skal sikres mod vandstigninger, og hvad vi skal gøre, når først klimaflygtninge i millionvis forsøger at finde nye veje til overlevelse.

Men til trods for de skræmmende udsigter, så mener mange, at vi ikke gør nok for at imødekomme udfordringerne på en måde, så der også sker en forandring, inden det er for sent.

“Det er nemt at blive enige om, at klimaet er under pres, men hvordan sikrer vi, at de gode intentioner bliver til reelle forandringer og ikke kun ”Likes” på Facebook?”, spørger tovholderne i en udsendt pressemeddelelse.

Der er gratis adgang. Debataftenen finder sted i den store sal i Helsinge Bibliotek. Du skal dog tilmelde dig først, og det kan ske her: Tilmelding til klima-debataften.

TID: 19. november, kl. 19-21
STED: Helsinge Bibliotek, Store Sal.
ENTRE: Gratis, tilmelding nødvendig.

Skriv din kommentar her: