[2. maj] Foredrag: Svend Asmussens liv i ord og musik

Foto: Presse.

GILLELEJE: Ellen Bick Asmussen, enkefrue til jazz-violinisten Svend Asmussen, gæster biblioteket i Gilleleje 2. maj for at læse op fra biografien “June Nights” til tonerne af sin mands yndlingsmusik.

Ellen Bick Asmussen vil spille noget af Svend Asmussens yndlingsmusik på anlægget og læse op fra hendes bog over Svend Asmussens liv ‘June Nights’ opkaldt efter et af hans store hits. Foredraget er gratis og finder sted 2. maj kl. 17-18.30 i Mix-Hjørnet på 1. sal.

Svend Asmussen indspillede mange plader, både under eget navn og sammen med flere af de store internationale jazz-stjerner. Her ses han på forsiden af det Svenske Se i 1945.

Svend Asmussen blev født i København 28. februar 1916 og flyttede senere til Dronningmølle, hvor han boede frem til sin død i 2017.

Asmussen startede karrieren i begyndelsen af 1930’erne og blev hurtigt et anerkendt jazz-navn, både i Danmark og internationalt. Han optrådte desuden i perioden 1943-1958 som fast musikalsk indslag i Stig Lommers mange revyer, hvilket bidrog til at slå hans navn yderligere fast rundt om i de danske husstande.

Han er også et stort navn internationalt og har spillet sammen med ikoner som Fats Waller, The Mills Brothers og Josephine Baker for bare at nævne nogle få.

Svend Asmussen giftede sig sent i livet, efter fem år som enkemand, med Ellen Bick Asmussen, som han blev sammen med , indtil han den 7. februar 2017 sov stille ind i sit hjem i Dronningmølle.

TID: 2. maj kl. 17-18.30.
STED: Mix-Hjørnet på 1. sal, Kulturhavn Gilleleje.
ENTRE: Der er fri entre, man dukker bare op.

Giv din mening til kende: