[24. feb.] Bakkebo Omsorgscenter inviterer til temaaften om demens

Foto: Bakkebo Omsorgscenter
Foto: Bakkebo Omsorgscenter

GILLELEJE: Bakkebo Omsorgscenter, som drives af Altiden, inviterer til temaaften om demens. Aftenen er primært for pårørende til mennesker med demens og andre, der støder på demens i deres hverdag. Alle er velkomne.


På onsdag kl. 19 byder centerleder Gitte Andersen velkommen til en særlig temaaften, hvor der vil være faglige oplæg ved konsulent Dorte Balslev fra Balslev & Bierbaum, og efterfølgende vil der være mulighed for dialog og spørgsmål med centerlederen og Dorte.

“Temaaften vil indeholde både fagligt oplæg om demensomsorg, de hyppigst forekommende demenssygdomme og redskaber til at bevare identitet og trivsel for mennesker med demens”, skriver omsorgscenteret i en udsendt pressemeddelelse.

– Vi har gennem det sidste år arbejdet med kompetenceudvikling på demensområdet og som led i dette, sætter vi fokus på værdige relationer mellem såvel borgere, pårørende og personale, forklarer Gitte Andersen.

– Vi glæder os til at se dig og din familie og inviterer til at vi med en højere grad af ”fælles sprog” og redskaber kan styrker trivsel og værdighed for alle på Bakkebo. Alle er velkomne, slutter hun i pressemeddelelsen.

TID: Du er velkommen fra kl. 18.30, hvor centeret vil byde på en sandwich, vand og en lille snak.
STED: Bakkebo Omsorgscenter, Østre Alle 30, Gilleleje.
ENTRE: Gratis. Tilmelding skal ske via tlf- på tlf.: 4178 6714 eller på mail: mette.christensen@altiden.dk.

Skriv din kommentar her: