[24. okt.] Foredrag: Crazy Horse og kampen mod civilisationen

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.

HELSINGE: Torsdag 24. oktober kl. 18.30 er der på Helsinge Bibliotek billedforedrag om Lakotakrigeren Crazy Horse og den tumulte og, for indianerne især, blodige tid han levede i.

Billedkunstner Per Christoffersen byder på en rejse ud fra historiske kilder og egne oplevelser i USA på et billedforedrag med fokus på den historiske periode, som blandt andet indianerhøvdingen Crazy Horse levede i. Det var en periode præget af at amerikanske og europæiske udvandrere, som via hestevogne, jernbanesveller og telegraftråde invaderede områderne vest for Missouri og på mange måder ødelagde livet for de indfødte stammer, der boede der.

I sit billedforedrag kommer Per Christoffersen ind på, hvad der fører til det store historiske slag ved Little Bighorn i 1876, hvor Oberst Løjtnant George Amstrong Custer og store dele af hans 7. kavaleri blev dræbt.

Billedforedraget fortæller de historiske begivenheder, der ender med amerikanernes undertvingelse af Amerikas oprindelige folk.

Der er gratis adgang til billedforedraget, der finder sted i Lille Sal på Helsinge Bibliotek, torsdag 24. oktober kl. 18.30-21.00.

Af hensyn til den praktiske planlægning er tilmelding nødvendig på www.gribskovbib.dk.

Giv din mening til kende: