[24. okt.] Spil Bingo – og hjælp udsatte børn

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.

GRÆSTED: Kan du lide bingo? Eller hedder det rettere banko? Uanset svaret, så er der bingo-banko med flotte gevinster torsdag d. 24. oktober i Gribskolen. Og al overskud går til SOS Børnebyernes arbejde.

Aller er velkomne, når der torsdag den 24. oktober kl 14 bliver spillet med plader og plastikpastiller i kantinen på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, Græsted.

Kom frisk og støt en god sag. Prisen er blot 25 kroner for 5 spil.

Der kan købes kaffe og kage samt lodder.

Præmierne er på flotteste vis sponsoreret gennem stor velvilje fra byens butikker.

Kaffe og kage er ligeledes sponsoreret, så derfor vil overskuddet fra arrangementet gå ubeskåret til SOS Børnebyernes arbejde med at hjælpe udsatte børn til et bedre liv.

Bag arrangementet står SOS Børnebyernes Lokalgruppe i Gribskov.

– Vi håber, at både garvede bingospillere og nybegyndere har lyst til at være med og støtte den gode sag, lyder det fra de glade tovholdere, der selvfølgelig vil stå til rådighed med hjælp til de nye.

Hitter hos de unge
Og sidder du der med blot et par dusin lys i lagkagen og tænker; “Banko? Det er da for de tusse-gamle”, så stop dig selv. Banko er blevet uhyre populært hos de unge, særligt i København, hvor der blandt andet i Nørrebrohallen har været tradition for at fylde hele idrætshaller op med spillelystne unge.

Stevnsgade Basket har haft enorm succes med at arrangere fyraftensbanko i Nørrebrohallen med stor deltagelse af teenagere og unge børnefamilier. Foto: Facebook.
Skriv din kommentar her: