25-årig narkobilist stoppet i Helsinge

(Arkivfoto: Allan Andersen)

HELSINGE: En politipatrulje var ude på de mindre veje, onsdag aften, og det gav gevinst da en bil blev bragt til standsning på Nellerødvej, mellem Helsinge og Ejlstrup.

Det var en 25-årig mand fra Gilleleje som en patruljevogn fra Nordsjællands Politi onsdag aften fik standset i et rutinecheck.

Den videre køretur blev dog straks afbrudt efter en mistanke om at den 25-årige mand var påvirket af stoffer, han blev kontrolleret med et narkometer som påviste at den 25-årige bilist var narkopåvirket.

Han blev derfor anholdt, sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, og taget med til udtagelse af en blodprøve. Blodprøven skal nu afgøre om der er hold i sigtelsen.

Giv din mening til kende: