[29. juni] Tag en rejse tilbage i tiden med veterantog

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Allan Andersen.

GRÆSTED: Tag en rejse tilbage i tiden og tag en tur med et rigtig veterantog. 29. juni kan man besøge Græsted for en rejse tilbage i tiden med gamle tog og sporvogne.

Nordsjællands Veterantog er igen i år med og der er derfor åbent hus på Græsted Station den 29. juni kl. 10-16. Her vil man kunne opleve det gamle håndværk og se de arbejdende værksteder vise håndværk for både lokomotiver og vogne.

Der er også kommet en ny baby i foreningen. “B27” hedder den. Det er en ny-renoveret togvogn, som næsten er klar til drift. Vognen vil på dagen være åben for publikum og forventes sat i ordinær drift i løbet af sommeren i forbindelse med søndagstogene på Hornbækbanen.

Tag en tur med toget
Der bliver også mulighed for at tage en tur mellem Græsted og Mårum eller mellem Græsted og Gilleleje. På dagen, vil der også være mulighed for at se det flotte damplokomotiv Sj 1307 komme brusende gennem stationen i forbindelse med et privat selskab, ligesom øvrige lokomotiver og vogne vil være åbent for publikum.

Billetter til toget købes på Græsted Station eller om bord på toget. Billetpris 50 kr uanset alder. Adgang til stationen er gratis

Gæster, som kan fremvise brochure for arrangementet ”Kultur-på-skinner”, kan aflevere en slip som udløser 50% rabat ved næste billetkøb eller gratis børnebillet. Brochuren og “slippen” findes du her: https://veterantoget.dk/produkt/kultur-paa-skinner/

I forbindelse med arrangementet vil der være åbent i vores lille cafe for salg af drikkevarer samt merchandise.

Køreplan 29. juni:
Veterantog fra Græsted mod Gilleleje og retur afgår kl. 11.29 og er retur kl. 12.06
Veterantog fra Græsted mod Mårum og retur afgår kl. 13.27 og er retur kl. 14.07

Giv din mening til kende: