GRÆSTED: En 32-årig mand er mandag blevet anholdt og sigtet for vold.

Ifølge en anmeldelse til Nordsjællands Politi tog den 32-årige mand kvælertag på en 49-årig mand på Højager i Græsted.

Overfaldet skete mandag formiddag, og blev anmeldt kl. 11.33. Den formodede voldsmand blev anholdt af en politipatrulje kl. 12.41, og er tirsdag formiddag kl. 11.00 blevet fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Omstændighederne omkring overfaldet er endnu uklare, og det er endnu ikke oplyst hvor alvorlige skader ofret pådrog sig.