34-årig mand forsvandt i Rågeleje: Fundet i live af politiet

(Foto: Michael Madsen)

RÅGELEJE: Nordsjællands Politi efterlyste tidligt mandag morgen en udviklingshæmmet mand, der er gået fra Rågeleje Strandvej i Vejby søndag aften. Manden var heldigvis hurtigt fundet.

Efterlysningen af den udviklingshæmmede 34-årige mand blev udsendt omkring kl. 05.30, samtidig med at en større styrke ledte efter manden med bla. politihunde og helikoptere.

Manden forsvandt omkring kl. 22.30, søndag aften, fra en adresse på Rågeleje Strandvej.

Temperaturen har natten igennem ligget under frysepunktet, så der var en naturlig bekymring for den 34-årige mands liv og helbred, men heldigvis kunne Nordsjællands Politi afbæse eftersøgningen kl. 07.50 idet man nu havde fundet den 34-årige mand i live.

Han er efterfølgende blevet genforenet med sin familie.

Efter den 34-årige mand var fundet, kunne politiet hurtigt pakke sammen og køre til andre opgaver. (Foto: Michael Madsen)
Skriv din kommentar her: