[5. maj] Michael Falch går solo i Kulturhavnen

Foto: Presse/Kulturhavn Gilleleje

GILLELEJE: Michael Falch gæster Kulturhavn Gilleleje for at spille en solokoncert i biografen. Den særlige oplevelse finder sted 5. maj og vil ifølge arrangørerne være en særlig intim, akustisk koncert, hvor Michael Falch vil veksle mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet.

Koncerten er en del af  Michael Falchs vinter og forårs-soloturné i 2019. Den 61-årige musiker udsendte for nylig sine ungdomserindringer, ‘Til grænsen’, hvilket førte til en udsolgt solotur sidste forår.  

Nu er han igen klar til en række solooptrædener, og der er gode chancer for at høre flere af hans klassiske hits, blandet med flere filosofiske betragtninger blandet godt ind i mikset. Vi ved ikke, hvad han vil spille i Kulturhavnen, men et par bud kunne være ‘Mød mig i Mørket’, ‘I et land uden høje Bjerge’ og ‘Den Eneste i Verden’.

TID: Søndag 5. maj 2019 kl 16.30.
STED: Bio 1 i Kulturhavn Gilleleje.
ENTRE: kr. 345,-. Billetter kan bestilles her: Billetbestilling.

 
Giv din mening til kende: