50-årig fisker overlevede ikke kæntringsulykke

UDSHOLT: En 50-årig fisker fra Gilleleje afgik mandag aften ved døden på Rigshospitalet, som en følge af den tragiske kæntringsulykke søndag eftermiddag udfor Udsholt.

Den 50-årige mand døde ved 18-tiden med sin familie samlet omkring sig, det oplyser Nordsjællands Politi.

Ulykken som endte med at koste den 50-årige mand livet skete søndag kl. 15.30, hvor vidner så den 50-årige mands kutter pludselig kæntre og hurtigt synke på ca. otte meters vand. Vidnerne slog omgående alarm til 1-1-2, og en stor redningsstyrke satte straks kursen mod uheldsstedet som var ret udfor redningsnummer K242 på Fyrrestien i Udsholt.

Reddet op på blot 21 minutter
Det lykkedes på blot 21 minutter at få reddet den 50-årige mand op af vandet, han havde ifølge de foreløbige oplysninger ikke nået at få redningsvest på og blev fundet flydende i vandet med hovedet nedad af redningsmandskabet

Han blev med det samme fløjet direkte til behandling på Rigshospitalet af Forsvarets SAR-helikopter som hejste ham op af vandet og iværksatte behandling af den stærkt nedkølede mand – men trods indsatsen fra redningsmandskabet og lægerne på Rigshospitalet stod den 50-årige mands liv ikke til at redde.

Undersøgelserne i området efter forliset fastslog at den 50-årige mand havde været alene ombord på kutteren, og det er endnu ikke fastslået hvorfor og hvordan den tragiske ulykke skete.

Haverikommision går ind i sagen
Sagen overgår nu automatisk til DMAIB – Den Maritime Havarikommision – og der bliver igangsat en tilbundsgående undersøgelse af den tragiske ulykke, som også indebærer hævning af den forliste kutter. Hvornår resultatet af undersøgelsen kan forventes offentliggjort er pt. ukendt.

Det tog kun 21 minutter for redningsmandskabet at komme frem og finde den 50-årige mand i vandet – desværre bar redningsindsatsen ikke frugt da den 50-årige fisker afgik ved døden på Rigshospitalet mandag aften. Foto: Allan Andersen.
Efter den 50-årige mand var bjærget og fløjet til Rigshospitalet, fortsatte eftersøgningen efter eventuelle flere personer fra fartøjet – der var heldigvis ikke andre ombord end den nu afdøde 50-årige mand. Foto: Allan Andersen.
Trods en enorm redningsindsats overlevede den 50-årige fisker ike den tragiske kæntringsulykke udfor Udsholt. (Foto/Video:
Allan Andersen)

Leave a Reply