51-årig mand sigtet for narkokørsel

(Videostill: Allan Andersen)

GILLELEJE: En 51-årig mandlig bilist fra Græsted blev mandag aften klokken 18.32 standset af en patrulje på Møllegade, lige ud for tandlægerne.

Ifølge et vidne havde bilisten ikke været helt med på at standse, men endte med at trække ind til siden uden større dramatik på Møllegade og her tog politipatruljen så kontakt til manden.

Betjentene vurderede at der var grund til at mistænke den 51-årige mand for at være narkopåvirket, og efter en test viste narkometeret, at den 51-årige mand formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Der afventer nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring mandens eventuelle narkopåvirkning. Narkometre kan også slå ud på reststoffer fra narkotika, men disse er ikke ulovlige og derfor skal en præcis måling ske via en blodprøve.

Leave a Reply