56-årig for retten: Sigtet for drabet på læge Charlotte Asperud

TISVILDE: Sagen mod en 56-årig mand, der er tiltalt for drab på lægen Charlotte Asperud, startede kl. 09.15 ved Retten i Helsingør i dag, onsdag. Den sigtede kræves idømt forvaring af anklagemyndigheden som følge af drabet på Charlotte Asperud, den sigtede vil ikke erkende drab men kun grov vold.

Den tragiske sag startede med et alarmopkald til 1-1-2, d. 30. april 2019 klokken 02.55, da Charlotte Asperud’s datter slog alarm til Nordsjællands Politi om at noget var helt galt hjemme hos hendes mor på Aspevej i Tisvilde.

Datteren siger i alarmopkaldet, som er blevet afspillet i retten her til formiddag, at der er en mand, der råber ‘læg dig ned’.ligesom hun også hører sin mor skrige på telefonbeskeden som datteren ikke lyttede til ende før hun ringede 1-1-2.

På alarmopkaldet bekræfter Charlotte Asperud’s datters kæreste også, at det var tydeligt det var en mand, der siger, at ‘du skal læg dig ned’ på telefonmbeskeden.

Første patruljevogn fra Nordsjællands Politi ankommer til Charlotte Asperuds hus på Aspevej kl. 03.27, og fandt her Charlotte Asperud liggende bevidstløs i en blodpøl og med en tung vejrtrækning, betjentenes iagttagelser er sikret via videoooptagelser som betjentene foretog på stedet.

Forsøgte forgæves at låse overfaldsmanden ude
Hun var svært tilredt og lå i sit soveværelset hvor døren var flækket, og låsepalen var ude hvilket viste at hun havde forsøgt at låse sin overfaldsmand ude af soveværelset – desværre forgæves. Hendes iPhone blev fundet liggende i soveværelsets vindueskarm med knust glas i skærmen.

Betjentene fik omgående tilkaldt ambulance og lægehelikopter, men allerede på gerningsstedet var Akutlægens vurdering at Charlotte Asperud ikke ville overleve sine kvæstelser som gerningsmanden havde tilføjet hende.

Hun blev med lægehelikopteren fløjet direkte til Rigshospitalets traumecenter i København, men om formiddagen erkendte lægerne at Charlotte Asperud ikke havde mulighed for at overleve sine skader, og døde samme aften da der blev slukket for respiratoren på Traumecentret.

Troede det var hjemmerøveri
Nordsjællands Politi arbejdede med en drabssag, som man i første omgang troede var et fejlslagent hjemmerøveri, hvor Charlotte Asperud havde overrasket en indbrudstyv.
Det skyldtes at der ikke var noget umiddelbart motiv, men det tog kun kort tid for politiet at skyde den teori til hjørne, idet det viste sig at der ikke manglede noget i Charlotte Asperuds hjem.

Lydoptagelse af overfaldet frigivet til offentligheden
Politiet valgte kort efter at offentliggøre navnet på drabsofferet, Charlotte Asperud, som et forsøg på at få noget hjælp fra offentligheden i det helt uforståelige drab på kvinden.

Nordsjællands Politi offentliggjorde også en 44 sekunder lang lydoptagelse fra selve overfaldet, optagelsen var den telefonbesked som datteren modtog på drabsnatten og man kan høre en mandestemme, der siger “LÆG DIG NED. Det er slut. KNYT, siger jeg. KNYT” med hvad man mente var københavnsk eller nordsjællandsk dialekt.

Politiet havde klippet Charlotte Asperud’s stemme ud af lydfilen før den blev offentligjort – alligevel var det rystende for mange at høre dele af det brutale overfald på den forsvarsløse kvinde.

Fældet af DNA
Det skulle vise sig at være DNA-spor fra gerningsstedet som fældede den 56-årige mand, teknikkerne fandt dna-materiale ved negleskrab på Charlotte Asperud’s højre hånd og dna-profilen tilhørte den 56-årige tiltalte mand, som straks blev anholdt idet hans dna-profil i forvejen lå i dna-registret.

Den 56-årige mand blev anholdt på sin arbejdplads og fremstillet i grundlovsforhør næste dag. Han blev her sigtet for manddrab og for hjemmerøveri, som var politiets teori om motivet på det pågældende tidspunkt, og han blev varetægtsfængslet hvilket han har været lige siden.

(Foto: Allan Andersen)

Leave a Reply