Flotte stævne-resultater for ny karateklub

HELSINGE: Det går over stok og sten for den nye karateklub Gribskov Karate, som sidste måned havde sin officielle opstart. Klubben har til huse i Nordstjerneskolen, og flere af klubbens elever var for nyligt til stævner i Hørsholm og sågar Sverige. Det gik ganske godt.

Gribskov Karate, som er en udbryderklub efter interne stridigheder i Bushi Karate, har fået en god start siden sin opstart sidste måned.

Karateklubben træner tirsdage og torsdage i ‘Tumlesalen’ i Nordstjerneskolen, og har i de første måneder fået mere end 50 medlemmer. “Og der er plads til mange flere”, lyder det fra klubbens formand Peter Mainz Bendtsen.

En række af klubbens elever var sidste uge til stævne i Hørsholm. Flere af medlemmerne kommer fra Bushi og har derfor trænet karate før, mens andre er kommet til klubben efter at have holdt pause fra karatetræningen. Der er dog også en del er begyndere tilmeldt, lyder det fra formanden, der var med til at etablere klubben netop for at sætte større fokus på bredden.

Over al forvetning
Stævnet var det første for Gribskov Karate fungerede som de danske mesterskaber i den traditionelle kumiteform Shobu Ippon. Ja, det kan være lidt kompliceret at forstå de forskellige karate-discipliner. I alt stillede 12 kæmpere op for Gribskov Karate.

Og det gik bestemt ikke ringe for de nye kæmpere. Det blev til 10 medaljer i alt, fire af guld-, tre af sølv- og tre bronzemedaljer. Så godt gik det, at Gribskov Karate endte som den mest vindende klub, oplyser Gribskov Karate i en udsendt pressemeddelelse.

Ud over de mange medaljer, blev blev klubbens kumite-træner og tidligere stilartsverdens- og europamester Philip Carlsen hædret med fighterpokalen, som uddeles til stævnets bedste fighter.

“Det har været en fantastisk start for Gribskov Karate og vi forbereder os nu til de næste stævner, og til efteråret, hvor der er både DM i sportskarate og Stilartsmesterskaber på programmet”, forklarer Peter Mainz Bendtsen.

Følgende vandt medaljer:

 

Philip vandt en pokal for bedste fighter ved stævnet. Foto: Gribskov Karate.

Guld
Celia Maitsland Kristensen, piger 12 år
Victor Jay, Senior Herre
Laila Delsouz, Senior Kvinder
Philip Carlsen, Veteran Mænd

Sølv
Olivia Eriksen, Piger 12 år
Kevin Aalborg, Drenge 12 år
Sofia Møgelvang, Piger 14-15 år

Bronze
Elias Maitsland Kristensen, Drenge 12 år
Jazmin Krog, Piger 13 år
Chalam Singthong, Veteran Kvinder

Fokus træner traditionel karate i stilarten Shotokan og er associeret medlem i stilartsforbundet SKIF. Udover den traditionelle del, er der også flere som træner sportskarate som er kontrolleret kamp (kumite), hvor kun lettere kontakt er tilladt.

Sverige – tur/retur
Der blev også tid en smuttur til Sverige for et af klubbens medlemmer denne weekend.

Mikkel Stauning med sin nye pokal. Privatfoto.

Lørdag deltog Mikkel Stauning i Bushido Open i Halmstad. Klubben havde kun en enkelt deltager til start. Mikkel stillede op i kategorien drenge 14-15 år, -70 kg, og da der kun var tilmeldt fire deltagere i puljen, blev den afviklet, så alle fik lov t kæmpe mod alle. Det betød, at Mikkel var garanteret tre, lærerige kampe.

“Stævnet blev brugt som opvarmning til næste weekends DM, og ud fra kampene som Mikkel kæmpede, kan man godt forvente at han gør det godt til DM”, lyder det fra klubbens formand Peter Mainz Bendtsen.

Og det gik godt for det unge talent. Han vandt de to første kampe i sikker stil, den ene inden kamptiden løb ud efter at Mikkel kom foran med mere end otte point.

Den sidste kamp, hvor guld og sølv skulle fordeles, blev en tæt affære mod en erfaren svensker.

“Kampen blev desværre tabt, selvom begge kæmpere havde scoret lige mange point. I det tilfælde er det den kæmper, der har lavet den første scoring, der vinder kampen, og her var det svenskeren der havde scoret først”, forklarer formanden, der dog er stolt over, at den unge kæmper kunne tage turen over Øresund med en medalje om halsen.

Næste weekend drager Mikkel sammen med 17 af sine holdkammerater til Solrød for at repræsentere Gribskov Karate til de officielle Danmarksmesterskaber. Vi bringer et samlet resultat.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com