72-årig mand bestjålet mens han var i bad

(Tekst / Foto: Allan Andersen)

Græsted: En 72-årig mand havde ikke fået låst sin hoveddør på Centervejen, inden han gik i bad, og det benyttede nogle tyve sig af.

Tyvene gik ind i mandens bolig mens denne intetanende nød sit brusebad, det skete tirsdag formiddag klokken 10.55 og tyvene stjal sølvtøj, smykker og mobiltelefoner.

Da den 72-årige mand kom ud fra badeværelset, så han en person lukke hoveddøren og ud af vinduet nåede han at se en mand og en kvinde forlade stedet i en grå, polsk indregistreret Toyota Hiace varebil.

Tyvene beskrives af Nordsjællands Politi således:
A; Mand, 180 cm høj og almindelig af bygning og havde en tophuse på.
B: Kvinde, 165-170 cm høj, kraftig af bygning med langt, sort hår, som var samlet i en hestehale ud af kaskettens hul.

Giv din mening til kende: