Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Snoren klippet til nyt styrkecenter i Helsinge-hallerne

HELSINGE: Helsinge Fodbold, Helsinge Badminton og Team Helsinge Håndbold kunne onsdag slå dørene op for et nyt styrketræningscenter i Helsinge Hallerne. Centeret er for alle, der søger at øge sin muskelmasse, evt. som led i sin sport eller hvis nu nytårsønsket for en gang skyld skal indfries.

Styrkecenteret blev onsdag indviet efter alle kunstens regler, og det skal særligt bruges af de tre foreningers medlemmer.

“Sportens krav har ændret sig i de senere år – og samtidigt har samfundet givet mere stillesiddende aktiviteter. Derfor er der i mange idrætsgrene behov for ekstra fokus på at styrke muskulaturen for at kunne yde de bedste præstationer, modvirke skader og give generel sundhed. Det er væsentligt for udøverne, at styrketræningen kan foregå i naturlig sammenhæng med den almindelige træning”, lyder det blandt andet i en udsendt pressemeddelelse.

Formand Klitgaard holdt takketalen. Foto: Presse/Jan Stephan.

Centeret har faciliteter, der kan bruges af hele hold og fællesskaber på tværs af de forskellige idrætsgrene, og er blandt andet oplagt til forældre, der kan styrke kroppen, mens børnene er til træning i hallerne.

Centeret drives af foreningen Helsinge Funktionel Styrke (HFS) – til åbningen havde tovholderne blandt andet inviteret Jesper Brendstrup fra SparNord i Hillerød, der via Spar Nord Fonden har ydet et væsentlig bidrag til centeret. Også DGI Nordsjælland har bidraget med et stort beløb. Andre bidragsydere er Nordea Fonden og de tre moderklubber.

Formanden for HFS, Kasper Klitgaard, takkede alle bidragsyderne, og de frivillige der har bidraget med arbejdskraft med at forvandle et kælderrum til et lækkert styrketræningsrum.

Formanden for HSI, Helle Blomsterberg, glædede sig især over de nye muligheder som de fælles faciliteter gav – og over samarbejdet mellem HSI foreningerne.

Anna Recinella, formand for Helsinge hallerne, udtrykte glæde over, at foreningerne aktivt demonstrerede den vilje til at udvikle Helsinge-hallerne i tråd med den visionsplan, der var udarbejdet.

Skriv en kommentar

Facebook
Twitter
LinkedIn

Seneste nyheder:

Tip os!