Affaldsindsamling: Tag med ud og hjælp naturen

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse/Danmarks Naturfredningsforening.
GRIBSKOV: Danmark Naturfredningsforening er klar til endnu en omgang indsamling af affald. Det sker, når der lørdag d. 17. april og søndag d. 18. april er den landsdækkendeaffaldsindsamling, hvor borgere hjælper naturen. Du er meget velkommen til at give en hånd med.

I weekenden d. 17. og 18. april får du og andre borgere mulighed for at hjælpe naturen lidt ekstra ved at samle affald ind i store grupper.

“Ofte er der tale om ressourcer, der kan genanvendes eller forbrændes og nogle gange er der tale om farligt eller giftigt affald, der ikke hører hjemme naturen. Kom med ud på en lokal affaldsindsamling et af de foreløbig 9 steder i Gribskov, hvor beboere har organiseret en lokal indsamling”, lyder opfordringen fra DN, der håber at familier og venner tager hinanden med ud på en eller begge dage.

Nemt at deltage
Vil du gerne hjælpe til, så tager det et par timer. Du kan enten melde dig til eller blot lave din egen indsamlingsgruppe sammen med naboer, familie og venner.

Du hjælper ikke kun naturen, men får også en hyggelig dag ud af det med ligesindede. Foto: DN.

“Selv om vi ikke kan nå at få alle nye indsamlinger med på den officielle liste hos Danmarks Naturfredningsforening (DN), så kan vi godt nå at hjælpe dig her i vores lokale DN-afdeling i Gribskov”, forklarer den lokale gren af DN i Gribskov.

Foreningen stiller plastposer, handsker, gribetænger og advarselsveste til rådighed og kan også støtte med indsamlernes forplejning.

Vil du gerne arrangere noget på vegne af dig selv eller dine venner, så tag kontakt til affaldsindsamlingskoordinator i Gribskov Jens Prom (mail: jens.prom@gmail.com : sms: 29 45 88 61), så hurtigt som muligt.

Du kan også gå ind på DN’s hjemmeside og find en lokal affaldsindsamling, som du vil slutte dig til.

I Gribskov er der indsamlinger i Annisse, Græsted, Gilleleje, Rågeleje, Esbønderup-Esrum, Helsinge og Søborg.

“Men du kan sagtens lave en helt lokal indsamling for dig selv og familie og venner. Deltagerne er udendørs og spredt fra hinanden, så corona-vejledningerne kan følges. Og vi kan hjælpe dig med at få hentet affaldet, skaffe dig indsamlingsudstyr, handsker, tænger og hjælp til forplejningen af alle indsamlere. Vi lægger også alle indsamlinger på vores Facebook-side”, forklarer foreningen i en udsendt pressemeddelelse.

Leave a Reply