Alle sejl sat til: Kanonhalløj 2021 starter torsdag

TISVILDE: Er du til kulturelle oplevelser i godt selskab, så er der flere gode grunde til at kigge forbi Tisvilde de kommende par uger. De frivillige bag Kanonhalløj melder ud, at de fra og med denne torsdag står klar til at gentage succesen. Se det fulde program her.

I år afholdes den efterhånden traditionsrige kulturfestival Kanonhalløj over i alt syv åbningsaftener startende fra og med torsdag og varende frem til udgangen af uge 30. Her vil være forskellige typer af kulturindslag. Det er ganske gratis at deltage, og alle er velkomne.

Vil du gerne have en særlig oplevelse, så er der mulighed for at deltage i en særligt langbordsmiddag for i alt 100 gæster. Også dette er gratis, men her kræves en forhåndstilmelding som kan ske i baren på selve åbningsaftenen og så længe billetter haves.

Middagen kreeres af nogle af Danmarks bedste kokke, som ifølge arrangørerne vil tilberede en overdådig langbordmiddag.

Et bredt program
Der vil være lidt for enhver smag i løbet af de to uger Kanonhalløj varer. Man vil blandt andet kunne deltage i oplæsninger, prøve såkaldt ‘gong-healing’ og lytte til musikalske oplevelser fra vidt forskellige genre.

Se programmet nederst i artiklen.

“Kanonhalløj spænder bredt, fordi vi gerne vil være noget for alle i Tisvilde. Det skal være et
sted man har lyst til at slæbe hele familien hen – hvor teenagedatteren kan følges med sine
forældre til koncert, eller hvor bedstemor kan tage sine børnebørn med til et underholdende
arrangement”, forklarer tovholderne i en udsendt pressemeddelelse.

Kanonhalløj starter med en koncert. Thera Ortved fremfører sammen med strygekvartetten ‘Absalon Quartet’ sin prisvindende klassiske musik.

Herefter vil hendes far, ’Sort Sol’-legenden Tomas Ortved, give den gas med hans nye band ‘Neu Sierra’.

“Det er blevet til lidt af en tradition at vi arrangerer events med far-søn, mor-datter, far-datter osv., og det har hver gang dannet rammen om et festligt samlingspunkt på tværs af generationer”, siger Leela Legêne Thomsen, en af arrangørerne bag sommerunderholdningen.

God stemning er nærmest garanteret, når Fraads og Blikfang går sammen om at spille et unikt sammenvævet sæt af deres sange. Også ’Iceage’-forsangeren Elias Bender Rønnefelt giver en helt særlig solokoncert.

Vil du gerne være en del af oplevelsen, og tag gerne familien og vennerne med, så finder det sted på Tisvildeleje Station.

Det er som skrevet gratis at deltage, men ønsker du alligevel at støtte det gode initiativ og kommende kanonhalløj så er det muligt at købe en støttebadge, som for mange lokale er blevet til et samleobjekt. I år er det den lokale kunster Albert Stigsen, som står bag. Et badge kan købes i baren for 100 kr.

Adresse: Banevej 8, 3220 Tisvildeleje
TID: Gratis kultur hver aften kl. 20 i uge 29 og 30.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com