Beboere og ansatte vaccineret på Skovsminde

Tekst: David Abildgaard. Foto: ALtiden.

COVID-19: Der blev taget overordentlig godt imod, da der sidste torsdag var besøg af et team fra Region Hovedstaden som medbragte den vaccine, der skal sikre beboerne mod den farlige virus.

En række beboerne og personale blev vaccineret, da der sidste torsdag var ‘store vaccine-dag’ i Skovsminde.

“En dejlig dag er ved at være til ende – vi er her til eftermiddag blevet vaccineret mod Covid-19. Vores dygtige huslæger sørgede for at ramme plet hver gang og alle beboere der ønskede vaccinen fik den ligesom det prioriterede personale også fik deres stik, forklarer Skovsmindes frivilligkoordinator Dariush Mombaini til Netavisen Gribskov.

Køkkenet leverede sågar Corona-lagkager til alle for at fejre den ekstra sikkerhed, som måske kan give bedre muligheder for at få besøg fra familie og bekendte.

Leave a Reply