Bedre karakterer til Toftebo og sygeplejen: Det går den rigtige vej

Toftebo kan bruges som en 3. lokalitet for hjemmeplejen, mener Venstre. Tekst: David Abildgaard. Foto: Arkiv.

GRIBSKOV: Styrelsen for Patientsikkerhed gav sidste år indtil flere påbud til både Gribskovs samlede sygepleje og plejecentret Toftebo. Begge steder var der så store problemer, at patientsikkerheden var i fare, men nu går det fremad, konkluderer kommunen efter en række nye tilsyn.


Det går fremad på Toftebo, der sidste år fik et såkaldt reaktivt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed den 15. maj 2019. Tilsynet skete på baggrund af en henvendelse til Styrelsen fra en pårørende, som var bekymret over sine oplevelser på Toftebo.

Styrelsen vurderede efter det reaktive tilsyn, at der var “større problemer af betydning for patientsikkerheden”. Det førte til hele seks påbud inden for områder som ansvars- og kompetenceforhold, journalføring, ramme-delegationer og samtykke ved lægekontakt.

Særligt mange problemer var der med at holde styr på dokumentationen i omsorgssystemet, og Toftebo blev efterfølgende bedt om at lave en række tiltag med fokus på arbejdsgange, dokumentation og borgerforøb.

Det første tilsyn førte et nyt tilsyn med sig i juni 2019 foretaget af BFO. Her blev det vurderet, at der stadig var “En del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne af-hjælpes”. Blandt andet fandt selskabet, at  instrukser og retningslinjer ikke i altid overholdt de formelle krav, og blandt andet manglede opdateringer og instrukser på en række områder.

Toftebo modtog samme år endnu et tilsyn, denne gang et genvisit fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen ønskede at se med egne øjne, at deres instrukser blev efterlevet. Tilsynet fandt sted 7. november 2019 og her fandt Styrelsen, at “Toftebo havde flyttet sig meget langt i positiv retning”, og Toftebo blev derfor vurderet i kategorien: “Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden”.

Kommunen skriver i en orientering til medlemmerne i kommunens ældreudvalg, at Toftebo fortsat arbejder ihærdigt på at ændre forretningsgangene, så problemerne kan blive fjernet.

Du kan læse og downloade BDO’s tilsynsrapport for Toftebo her: Tilsynsrapport, Toftebo.

Sygepleje under lup
Også kommunens sygepleje har været under særlig lup. Sygeplejen modtog et tilsyn 13. august 2019, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed dukkede op for at lave et rutinemæssigt tilsynsbesøg.

FIK DU LÆST: Sygeplejen får nyt påbud: Udvalgsformand bekymret

Og Styrelsen fandt “større problemer af betydning for patientsikkerheden”, som det er formuleret i tilsynsrapporten. Der blev blandt andet fundet manglende sundhedsfaglig dokumentation på en borger, ligesom en opfølgning med en læge ikke var blevet dokumenteret tilstrækkeligt.

Fejlene var store nok til at modtage et påbud. Sygeplejens øvrige områder blev også set i sømmene, og her fandt styrelsen, at alt var i orden, herunder håndtering af medicin, vejledninger mv.

Ved det opfølgende tilsyn, som fandt sted 22. januar 2020, fik sygeplejen besked om, at det nu gennemgåede var i orden, hvilket gav karateren “Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden”. Den endelige rapport kommer inden for et par måneder.

FAKTA
BDO var sidste år på en række tilsyn rundt om i kommunens ældrepleje. Herunder kan du se en oversigt over de mange tilsyn, og de karakterer som blev givet til de enkelte enheder.

BDO bruge en skala fra 1-5 til at give en samlet vurdering. I skema herunder kan du se, hvad den enkelte score betyder:

Score

Forklaring

1

Ingen, få eller mindre væsentlige mangler

2

Få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats

3

En del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes

4

En del og væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes

5

Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind

 Resultatet af tilsynene ses herunder:

Dato for tilsyn

Leverandør

Score

Områder der skal arbejdes med

15.,16. og 17. jan

Hjemmesygeplejen (opfølgende tilsyn)

2

Dokumentation, øget samarbejde med læger om blodfortyndende behandling, kvalificiering af delegeringsarbejdet og kompetenceprofiler, kontinuitet hos borgerne mhp kendte ansigter

14. juni

Helsingegården

3

Dokumentation, efterlevelse af medicininstruks og instruks for strømnedbrud, borgeres behov for hvile og værdighed samt særlige kost behov.

17. juni

Dagmarsminde

2

Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens retningslinier for medicinhåndtering

19. juni

Toftebo

3

Dokumentation, lokale instrukser og vejledninger, opfølgning på behandlingsplaner, borgernes oplevelse af medicinhåndtering.

29. juli

Attendo Gilleleje

2

Dokumentation, kvalificering af plejen, håndtering af doseringsæsker

 

 

30. juli

Attendo Helsinge

2

31. juli

Attendo Græsted

2

14.aug.

Udsigten

2

Dokumentation, efterlevelse af medicininstruks, udbedring af lugtgener 

30. aug.

Trongården

2

Dokumentation, efterlevelse af medicininstruks, målsætning for ophold på midlertidige pladser, behov for hjælpemidler

3. sept.

Helt rent

1

Tilsynet har ingen anbefalinger

1. okt.

BM-pleje

1

Tilsynet har ingen anbefalinger

12. nov.

Skovsminde

3

Dokumentation og medicindosering

26., 27. og 28. nov.

Hjemmesygeplejen

2

Dokumentation, inddragelse af medarbejderne i UTH-arbejdet, kontinuitet hos borgerne, kompetencer hos vikarer

29. nov

CCC-housekeeping

2

Dokumentation på alle borgere i overensstemmelse med retningslinierne

12. dec.

Bakkebo

2

Dokumentation, efterlevelse af medicininstruks, rengøring af hjælpemidler, borgeres særlige behov, brug af radio og TV på fællesarealer

19. dec.

Ellen Mariehjemmet

1

Dokumentation

Overordnet vurderer kommunen, at det er en række gode resultater og konkrete områder at arbejde videre med.

Skovsminde, Toftebo og Helsingegården fik alle scoren 3.

Helsingegården har ifølge kommunen siden da samarbejdet med en centerlæge for at få ordineret medicinen på en måde, så den fremstår ens elektronisk og ved udprintning. Helsingegården har desuden øget hyppigheden af egenkontrollen og fastlagt en arbejdsgang for dette. Når det drejer sig om dokumentation om særlige krav til borgeres mad og måltider, har diætisten i et samarbejde med køkkenet sikret arbejdsgange omkring dette. Alle medarbejdere har umiddelbart efter tilsynet fået genopfrisket instrukser på et personalemøde, og hvornår disse skal anvendes.

BDOs tilsyn på Toftebo kom ca. 1 måned efter, at Styrelsen for patientsikkerhed havde været der. De nødvendige handleplaner efter BDO’s tilsyn talte ind i det udviklingsprojekt, der allerede var ved at blive igangsat. Udviklingsprojektet gik i gang umiddelbart efter sommerferien i form af workshops og undervisning i dokumentation. Ligeledes har der været et arbejde i gang med opstramning af arbejdsgange og lokale instrukser. Endelig har Toftebo valgt at ansætte en farmaceut for at højne arbejdet med medicin og borgeres oplevelse af medicinhåndteringen.

Skovsminde skulle følge op på forståelsen og stringensen i arbejdet med den sundhedsfaglige dokumentation i Nexus. Medarbejderne er ved at blive undervist, og der følges op med journalaudits i marts måned. Omkring medicidosering arbejder Skovsminde med afprøvning af nyt “doseringsbord” samt opstramning på egenkontrol og medarbejdernes viden om retningslinierne fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Se handleplan i bilag for flere detaljer.

Faktatekst: Gribskov Kommune

Leave a Reply