Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Bil knust mod træ: Ung mand klippet ud af brandvæsnet

ESBØNDERUP: Natten til søndag forulykkede en ung mand i et voldsomt solouheld på Frederiksværksvej, hans bil var skredet ud og kollideret med et stort træ omkring kl. 04.35. Kollisionen havde efterladt ham fastklemt i bilen.

Gribskov Beredskab rykkede kort efter ud af portene på brandstationen i Gilleleje med flere køretøjer, trods en del tåge i området var brandbilerne hurtigt fremme på uheldsstedet.

Bag bilens rat sad en ung mand fastklemt, han forklarede at han ikke havde været alene i bilen idet en anden havde kørt bilen og derefter var flygtet fra stedet – hvordan han så selv var endt bag rattet kom der ikke klarhed over på uheldsstedet.

Mens den unge mands bil, en VW Golf fra 1997, blev klippet fra hinanden, så ledte flere politibetjente og brandfolk efter tegn på evt. andre tilskadekomne i området uden dog at finde de mindste tegn på andre personer på stedet.

Efter at være klippet fri af bilen, blev den unge mand forsigtigt placeret på en båre og hurtigt ført ind i ambulancen til behandling af paramedicinerne og akutlægen. Det stod dog hurtigt klart at den unge mand var sluppet uden nogen livstruende skader, og at der formentlig ‘kun’ var tale om flere knoglebrud.

Den unge mand blev dog sigtet for bla. spirituskørsel og der er udtaget blodprøve til nærmere undersøgelse af den eventuelle promille. Grundet at han nægtede at have kørt bilen i ulykkesøjeblikket måtte politiet skære bilens airbag i rattet ud og tage med til konstatering af DNA, så det kan fastslå om den fastklemte unge mand var bilens fører eller ej.

Efter behandling i ambulancen blev den unge mad kørt direkte til behandling på Hillerød Hospital.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Skriv en kommentar

Tip os!

Powered by Vejreti.com