Bilist overså opbremsning: To børn på skadestuen til kontrol

HELSINGE: En trafikulykke blev anmeldt onsdag formiddag kl. 09.42, to biler var kollideret ved krydset Høbjergvej – Kildevej idet den ene bil var blevet påkørt bagfra.

En firhjulstrækker med en 47-årig mand fra København bag rattet, holdt stille på Kildevej idet en forankørende skulle dreje til venstre ad Høbjergvej.

Dette overså en 44-årig kvinde fra Helsinge i en lille personbil, og hun påkørte den 47-åriges bil bagfra. Kollisionen medførte voldsomme skader på den 44-årige kvindes bil, mens firhjulstrækkeren umiddelbart kunne liste ind til siden ved egen hjælp.

To børn i den 44-årige kvindes bil blev efterfølgende i en ambulance kørt til kontrol på skadestuen. Nordsjællands Politi har ingen oplysninger om tilstanden på de to børn.

Den 44-årige kvinde blev efterfølgende sigtet efter færdselslovens bestemmelser om ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed.

Uheldsstedet var kortvarigt spærret, indtil politiet kom frem og begyndte at regulere trafikken indtil der var ryddet op på stedet. omkring kl. 10.45 var der helt ryddet på stedet og vejbanen igen passabel.

Den lille bil slap særdeles skidt fra kollisionen, men der er ingenoplysninger om nogen alvorlig personskade. (Foto: Allan Andersen)
Den kraftige firhjulstrækker fik også store skader, men kunne ved egen kraft liste ind i vejsiden. (Foto: Allan Andersen)

Leave a Reply