Bilister blitzet på stribe i Munkerup

(Arkivfoto/tekst: Allan Andersen)

MUNKERUP: Beboere på Nakkehoved Strandvej har benyttet sig af muligheden for at bestille en fotovogn da de følte at bilisterne kører for stærkt – og det har vist sig at beboerne ikke tog fejl.

 

Lørdag har beboere på Nakkehoved Strandvej rost Nordsjællands Politi for deres indsats med en færdselskontrol, det fortæller politiet på Twitter.

Nordsjællands Politi giver via ‘Bestil en færdselskontrol‘ mulighed for at beboere på vejnettet rundt om i politikredsen, kan bestille politiet til at kontrollere trafikken, og dagens måling på Nakkehoved Strandvej viste sig at være en rigtig god idé.

På strækningen må man højst køre 50 km/t, og i løbet af den første times måling blev der blitzet 23 bilister, og uddelt fem klip i kørekortet.

Klip i kørekortet kommer ved en overskridelse på 30%, altså mindst 65 km/t ved dagens målested på Nakkehoved Strandvej, og den forseelse vil som minimum udløse en bøde på 2000 kroner, samt en bod til Offerfonden på 1000 kroner.

Skriv din kommentar her: