Børnefamilie fik bilen plyndret af tyveknægt

(Privatfoto/Tekst: Allan Andersen)

HELSINGE: Torsdag formiddag kom en familie ud til deres bil som blot havde holdt parkeret i en lille time – men det var nok for en skruppelløs tyveknægt.

 

Familiens bil havde mellem kl. 10.00 og kl. 11.00 holdt parkeret på den store P-plads på Hammerichsvej ved den nye Netto. Parkeringspladsen er befærdet, men tilsyneladende har ingen bemærket indbruddet i bilen.

En af de bagerste ruder er blevet smadret af tyven, som herefter har stjålet en sort dame taske / skuldertaske med diverse effekter fra bilen. Der findes værktøj som meget nemt knuser en bilrude, og som samtidig ikke laver den store støj, bortset fra lyden af glasset som falder til jorden.

Tyven ved denne lejlighed har dog formentlig brugt et slagværktøj af en art, da der på bilen er skader på b-stolpen efter et slag af en slags. Tyven har desuden brugt tid på at lure ind i bilen, idet denne var udstyret med mørktonede ruder og man har dermed ikke ‘bare lige’ kunnet kigge ind i bilen.

Hvis nogen finder en sort taske fyldt med ting henkastet i en skraldespand, container eller hæk – så kontakt familien her på facebook.

Har du set tyven rumstere på pladsen, eller set andet mistænkeligt – så kontakt Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Skriv din kommentar her: