Borger får endelig lov til at føre spildevand væk fra egen grund

Tekst og foto: David Abildgaard. Video, redigering: Allan Andersen/TV Nordkysten.

GRÆSTED: Det kan nogle gange svare sig at komme en tur i pressen. Thomas Makropoulos har i over et år forsøgt at trænge gennem kommunens bureaukrati og politiske top for at få lov til at fikse familiens manglende udledning af spildevand. Og nu, kort efter pressens involvering, sker der endelig noget.


– Jeg har sgu fået den!

Thomas Makropoulos er tydeligt glad, da Netavisen Gribskov kontakter ham for at få en status på hans kamp for at få lov til at etablere et spildevandsanlæg på sin grund.

– Pludselig vågner kommunen op og sagsbehandleren har nu kontaktet min kloakmester for at få fikset problemet. Nu har vi fået en tilladelse, godt nok en dårligere løsning end jeg havde håbet på. Men nu kan kloakmester gå i gang, og det er dejligt forklarer Thomas, der forventer at kunne gå i gang med at opføre et lille spildevandsanlæg til maj måned. Anlægget vil gøre det muligt for familien igen at komme af med sit spildevand uden brug af et selvbygget pumpesystem.

Du kan høre mere til Thomas’ kamp for at få lov at udlede sit regn- og spildevand i kommunens rør se med herunder i et tv-interview foretaget af TV Nordkysten:

Sagen ‘kort’
Sagen startede for godt et år siden med et kollapset rør i vejen ud for Thomas’ hus på Præstevej i Græsted. Det valgte Thomas at påpege og senere rykke for.

– Og her blev de på kommunen lidt sure over, at jeg rykkede dem for at få noget til at ske i sagen, forklarer Thomas, der kort efter oplevede, at han pludselig kom i problemer med et par af kommunens sagsbehandlere.

Hans mange problemer kan du læse om i vores første artikel, som blev bragt sidste måned:

Borger føler sig hetzet af kommunen: “Hvordan kan de slippe afsted med det?”

I artiklen så vi nærmere på Thomas Makropoulos’ indledende oplevelser med Gribskov Kommunes forvaltning. Det tog knap et halvt år med samtaler og e-mails, før kommunen tog beslutning om at renovere røret under vejen.

Problemerne starter
I forbindelse med at røret blev renoveret i 2018 opdagede Thomas noget ildelugtende vand, som løb ud fra hans grund via husets regnvandsrør. Det gav Thomas noget at se nærmere på, og han kunne konstatere, at der løb vand ud, når der blev udledt spildevand fra huset.

Han undersøgte kort efter husets papirer og kunne se, at sådan burde det ikke være.

Da Thomas fortalte om sin observation til kommunen, fik han oplyst, at røret fra grunden ikke ville blive tilsluttet den nye brønd ude i vejen.

Han måtte som en midlertidig løsning bede nogle venner om hjælp til at grave i haven, så han kunne komme ned til røret og pumpe spildevand ud med en elektrisk pumpe.

– Det blev både tidsmæssigt og økonomisk en dyr weekend, forklarer han.

Siden den dag har han dagligt måttet checke vandstanden og om nødvendigt starte pumpen.

– Uden den løsning ville min familie ikke kunne bo på ejendommen, understreger han til netavisen.

Tager kampen op
Thomas skal gerne være den første til at erkende, at han godt kan blive stædig. I et forsøg på at lovliggøre et fremtidigt professionelt opført spildevandsanlæg på sin grund, begyndte han at læse om spildevandsløsninger og tale med kloakmestre.

Han fandt da også en kloakmester, som mente at kunne løse opgaven. Men allerede samme dag kloakmesteren sendte sin ansøgning til kommunen modtog han et afslag.

– Man skulle ikke tro at forvaltningen kunne blive ved med at overraske negativt, men det skete igen. Nu kunne en af de to sagsbehandlere pludselig godt besvare en ansøgning hurtigt, for allerede samme dag kl. 12.03 blev ansøgningen afvist, forklarer Thomas.

Kloakmesteren ringede til sagsbehandleren i den tro, at der var sket en misforståelse, men afgørelsen blev fastholdt.

Thomas mener at have fundet flere fejl i svaret til kloakmesteren, blandt andet at sagsbehandleren ikke forholdt sig til, hvilket type anlæg der var ansøgt om samt en manglende klagevejledning.

– Det er utroligt, at de sagsbehandlere fuldstændig kan ignorere forvaltningslovens krav, og endda er koldblodige nok til at gøre det på skrift. Men modsat f.eks. færdselsloven, er der ingen konsekvenser ved at overtræde forvaltningsloven, svarer Thomas.

– Så de gør lige, hvad der passer dem.

Hæk i fare
Kort efter pegede kommunen på endnu et problem. De havde under gravearbejdet i forbindelse med etableringen af den kollapsede brønd opdaget, at familiens hæk ud mod Præstevejen gik nogle centimeter for langt ud over skelgrænsen.

– I forbindelse med gravearbejdet havde kommunens sagsbehandler bekostet en landmåler for at afsætte skelpæle mellem de private grunde og den offentlige vej. I første omgang trak jeg på skuldrene, men jeg anså det for at være spild af kommunens penge, forklarer Thomas, der dog havde svaret kommunens sagsbehandler, at han ikke ville stå i vejen, såfremt noget af hækken måtte graves op.

Heldigvis for Thomas lykkedes det kommunens entreprenør at gennemførte gravearbejdet ved kun at grave lidt af familiens hæk bort.

Og her burde sagen måske have være slut, men et par sagsbehandlere på kommunen anså stadig hækken for at være for tæt på vejarealet og ønskede den nu fjernet.

– Det var vel at mærke den samme sagsbehandler, som hidtil havde haft sagen, understreger Thomas, der følger sig forfulgt af især to medarbejdere hos kommunen.

Der kom en længere korrespondance mellem Thomas og sagsbehandleren, som gav ham et år til at få flyttet hækken tilbage på hans egen grund – af hensyn til familiens hund som risikerede at hoppe ud på vejen.

I samme ombæring fik en rododendron i forhaven en dødsdom. Den skulle også flyttes.

“Husk lige at få placeret den, så du kan holde alt bevoksningen inden for eget skel, inkl. den tilvækst der sker hver vækstperiode”, lød rådet fra sagsbehandleren i en mail.

Ifølge Thomas er det få centimeter hæk, som hækken går for langt ud over skelgrænsen, en hæk som han ikke selv har plantet, men som fulgte med huset, da han købte det.

– … Og ingen, altså bortset fra sagsbehandleren, har følt sig generet af de få centimeter, som planterne overskrider skelgrænsen. Men det er da dejligt, at sagsbehandlerne har så god tid, at de kan hænge sig i et par centimeter, siger han til Netavisen, som har besigtiget grunden og de omtalte skelpæle, som kommunen har fået opsat og som markerer, hvor hækken går ud over grænsen.

Den lange frist er givet for at give Thomas frist til at etablere en hæk stor nok til at familiens hund ikke kan hoppe over.

– Men det er noget vås. En ny hæk kan da ikke nå at vokse op på så kort tid. Hvis hun virkelig ville tage hensyn til vores hund, skulle hun give os en længere tidsfrist… Jeg bad i mit skriftlige svar om længere frist, men det blev afvist, understreger han.

Ventede på svar i månedsvis
Mens Thomas kæmpede for sin hæk gik sommeren på hæld, stadig uden at familien fik tilladelse til at løse problemet med udledningen af spildevand. Og endelig måtte kloakmesteren fortælle ham, at de nu var for tæt på vinteren til at det kunne nås i år.

Thomas forsøgte sig sågar med en otte sider lang klage til borgmester Anders Gerner Frost (G), hvor han pegede på den lange sagsbehandlingstid, forvaltningens lovovertrædelser og hvad han anser for gentagen chikane fra to kommunale medarbejdere.

Borgmesteren bad i stedet Pernille Søndergaard, formand for Gribskov Kommunes “Udvikling, By og Land” (Nyt Gribskov), om at svare; et svar som Thomas langt fra mener er fyldestgørende.

Den 14. august 2019 gav sagsbehandleren afslag på Thomas’ ansøgning om at opføre et nyt spildevandsanlæg på grunden.

Presseomtale hjalp med tilladelse
Og så havde han efterhånden fået nok. Han valgte kort efter at tage kontakt til Netavisen Gribskov, hvilket medførte en artikel og det første af i alt to tv-interviews til Kanal Hovedstaden.

Den ekstra eksponering ser nu ud til at give pote, forklarer Thomas med tanke på den nye udvikling i sagen:

– Ja, så skete der pludselig noget, siger Thomas og vifter med den tilladelse, som han modtog for nyligt og som giver ham lov til at opføre en løsning, som godt nok ikke er identisk med den oprindeligt ansøgte, men som dog vil løse problemet.

Og rådet til andre som skulle befinde sig i en lignende situation:

– Mit råd til andre er at droppe klagerne til kommunen og i stedet at kontakte pressen, forklarer han.

Du kan se det første tv-indslag med Thomas Makropoulos, bragt 17. januar 2020 på TV Nordkysten, her:

1 KOMMENTAR

  1. Endnu en dag, hvor man kunne have brugt en whistleblower-ordning.

    Jeg ser frem til at Gribskov på linie med f.eks Lejre kommune får etableret en fornuftig whistleblower-ordning, som imødekommer relevante anmeldelser fra ansatte, borgere og samarbejdspartnere. Som en konsekvens af det af Folketinget i okt 2019 godkendte EU direktiv, der påbyder alle offentlige institutioner at have etableret en ordning inden årets udgang. Søg på Lejre kommune og søg på KMD’s ordning. En whistleblower-ordning bør bestemt ikke kun være for kommunens ansatte. Der er masser af spændende læsning om emnet på nettet. Mvh

Leave a Reply