TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Borgere varsler ny demonstration mod valg-konstituering

GRIBSKOV: De samme tovholdere, som arrangerede demonstration sidste uge er onsdag klar til igen at tage arbejdstøjet på. Der en planlagt en ny demonstration onsdag kl. 16.30 mod Venstres rævekage på valgnatten, hvor det blå flertal blev vraget til fordel for et rødt flertal med en Venstre-borgmester. Det faldt forståeligt mange borgere for brystet, og da der ikke synes at være sket synderligt siden sidste demonstration foran rådhuset i Helsinge, er det nu tid til en ny.

Mere end 500 borgere i Facebookgruppen ‘Gribskov – Lyt til borgerne‘ ser fornuft i at man onsdag den 1. december holder en ny demonstration foran rådhuset i Helsinge for at vise sin modstand mod den nye konstituering. Demonstrationen er et udslag af den utilfredshed mange har over at Venstre løb med borgmesterposten til trods for, at de var gået tilbage og ikke kunne finde et blåt flertal med dem som borgmester. Det kunne Venstre til gengæld hos Nytgribskov, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

I skrivende stund har lidt over 500 borgere stemt for at holde en ny demonstration, og i en rundspørge foretrækker langt de fleste, at demonstrationen skal finde sted i Helsinge. Et forslag om at holde den i Gilleleje ser ikke ud til at vinde gehør.

Netavisen Gribskov har talt med en af tovholderne bag demonstrationen, Morten Bregnstrup, som bekræfter at der kommer en ny demo.

“Ja, det er korrekt. Vi melder ud senere i dag, at vi holder en demonstration igen, og det sker onsdag kl. 16.30 foran rådhuset”, forklarer Morten Bregnstrup, der håber, at mindst lige så mange som sidst dukker op.

“Det var jo helt overvældende at se så mange bakke op sidste gang. Men da der ikke er kommet nogle resultater på border fra den sidste, så holder vi en ny. Vi har jo endnu ikke set Venstre formå at lave en aftale med de blå partier og dermed en ny konstituerings-aftale”, forklarer Morten Bregnstrup, der håber, at det stadig er muligt at lande et blåt flertal i en aftale, der måske inkluderer alle partierne i byrådet.

“Det vigtigste er, at vælgerne kan føle sig hørt, og de har klart peget på et blåt flertal i konstitueringen”, begrunder han.

Herunder kan du se en livestream af sidste demonstration foran rådhuset i Helsinge:

 

 

 

3 Comments

Lars Hybel
30. november 2021 at 13:48

Jeg synes, at Netavisen burde holde sig for god til at skrive, som de gør i underrubrikken. Ord som “rævekage”, “forståeligt” og “det blå flertal blev vraget til fordel for et rødt” m.m. er følelsesladet og dårlig journalistik.

Jørgen Flyr
30. november 2021 at 10:45

Den extreme højrefløj i Gribskov marcherer og stiller krav til et andet flertal bag konstitueringen af borgmester. Jeg ved ikke hvem der er de økonomiske bagmænd bag demonstranterne, men jeg ved fra pressen (Berlingske), at Danske Bank støtter Konservative økonomisk. Hvorfor gør de det? Når Danske Bank er sponsorer, kan de Konservative betragtes som lobbyister, der skal fremme Danske Banks interesser. Jeg kan ikke her se bort fra hvidvask ning og skatteskjul for tusinder af millioner. Og hvem ønsker så at følge efter denne kriminelle, økonomiske magt og politiske intrigemager? (ja for det er vel ikke ligefrem blevet lovligt med hvidvaskning, skatteskjul).
Der sker et stort anlagt omgåelse af “en demokratisk økonomi” hvor folkestyret har kontrol med landets økonomi, indtægter, beskatning o.s.v. – er der gang i en nedbrydning af den offentlige økonomi? Er det markedskræfterne der står bag smadringen af vores velfærd ? – ja den velfærd der er tilbage, og som ikke er en selvfølge, men skal forsvares for at overleve, videreføres, udvikles – hvad synes du?
Og de borgere som har valgt at stemme borgerligt (Konservativt, Venstre, Ny Borgerlige eller Dansk Folkeparti) , har de aktier eller andre interesser i fx Dansk Bank? Og er de parat til at stille sig bagerst i køen når sygehusene, daginstitutionerne, folkeskolerne, ældreplejen igen og igen nedskæres. For det er jo den politik de borgerlige partier forsat fører. Det er helt sort.

Morten Dahlberg
29. november 2021 at 13:43

Hvordan kan 5 mandater ud af 15 blive et RØDT flertal.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links