TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Borgmester efter nyt påbud til Attendo: De er på tynd is

Pressefoto

GRIBSKOV: Økonomiudvalget har i dag haft et ekstraordinært møde omkring Attendo, der igen har fået et rødt påbud for manglende kvalitet af sygeplejen. Nu truer borgmesteren med at hive hjemmesygeplejen hjem til kommunen.

Borgmester Kim Valentin er rasende og skuffet over igen at måtte give et såkaldt rødt påbud til plejegiganten Attendo for manglende kvalitet i hjemmesygeplejen.

Hvordan har du det med at skulle udstede endnu et påbud til Attendo?

– Det har jeg det rigtigt elendigt med. Jeg er både irriteret og skuffet på mine borgeres vegne. Vi holdt et møde i august med dem, hvor de sagde, at de fremadrettet ville rette op, og så går vi ud og kigger, som jeg har lovet, og så er der stadig ikke rettet op. Derfor sætter vi nu administrationen i gang med at give os nogle handlemuligheder, det vil sige, at nu skal Attendo fortælle os, hvordan vi kan få en meget høj grad af kvalitet i hjemmesygeplejen. 

Hvad skyldtes et nyt påbud?

– Der er tre forhold: Det første er, at man stadig ikke helt har tjek på medicineringen. Det andet forhold er, at der er tilfælde af, at de sender personale ud, som ikke er faguddannet. Sidst er, at de ikke dokumenterer sagerne ordentligt.

Hvad bliver konsekvenserne for Attendo?

– Nu må vi sætte os og se på det handlekatalog, de er blevet bedt om at komme med og se på mulighederne. Og jeg vil fra start sige, at jeg vælger den løsning, som har den højeste grad af kvalitet i hjemmesygeplejen.

Har mistet tålmodigheden
Hvor mange påbud skal Attendo have, før de får en fyreseddel?

– Det er bestemt en af mulighederne, men jeg vil først træffe beslutning efter at have set handlekataloget. Det er vigtigt at høre mulighederne, før man vælger, men jeg har stort set ingen tålmodighed tilbage. En af mulighederne er, at vi ikke længere har sygeplejen et andet sted. Men kan intet sige før, vi har hørt alle mulighederne.

Betyder det, at du er klar til at hente opgaven hjem til kommunen?

– Den mulighed er helt klart på bordet. Men jeg tager ikke stilling til noget, før jeg har set, hvad Attendo kommer med.

Hvad skal der ske nu?

Så hurtigt som muligt bliver der indkaldt til ekstraordinært møde i Social- og Sundhedsudvalget og i Økonomiudvalget, og det er noget, vi arbejder hurtigt på. Men der skal være tryghed for borgerne, det er det vigtigste. Det er derfor et spørgsmål om at gå i dialog med Attendo og spørge, hvad der lige er sket her.

Et hav af sager
Gennem årene har det ikke skortet på historier om Attendo og problemer med både plejekvalitet, sygepleje, ansatte og kunder. Her er et udvalg af artikler, som vi har skrevet siden Attendo overtog opgaven i kommunen:

Borgmester efter møde med Attendo: Der bliver rettet op

Politikere godkender aggressiv handleplan mod Attendo

To nye Attendo-sager ryster pårørende

Attendos topledelse kaldt til krisemøde med borgmesteren

Borgmester kræver hastemøde: Min tillid til Attendo er meget lav

Attendo-sygeplejer gik i vrede: Ikke nok tid til de ældre

Efter ældresvigt: Kommunen holder fast i Attendo

Kommunen straffer Attendo for groft plejesvigt af 91-årig

DEBAT: Min kone bukkede under for Attendos tidspres

Socialdemokraterne kræver Attendo-rapport i Byrådet

Plejekritik: Ældrerådet revser Attendo i høringssvar

Attendo Pleje klarer sig dårligst i Gribskov siger ny tilsynsrapport

DEBAT: Attendo får monopollignende tilstande på sygeplejen

Gribskov samler hjemmesygeplejen hos Attendo

Attendo nægter dumpingpriser: – Vi kører med overskud

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links