Borgmester Anders Gerner Frost har haft et par dage til at omstille sig fra at være selvstændig ejendomsmægler til at være betalt af borgerne for at være borgmester. Vi har besøgt ham i hans nye rammer for at høre til opstarten. Tekst og fotos: David Abilgaard.

HELSINGE: Et af de mest tydelige tegn på, at der er kommet ny borgmester i Gribskov er indtil videre placeringen af borgmesterkontoret, der rykker fra 1. salen ned på gulvet. Det sker for at sikre større nærvær med borgerne, lyder det fra Anders Gerner Frost, der endnu ikke helt har fundet sig til rette i de nye rammer som toppen af den lokale politiske kransekage.

Anders Gerner Frost har svært ved at gemme sig væk i sine nye omgivelser på Rådhuset i Helsinge. Efter at man i en årrække skulle op på førstesalen og rundt om et hjørne for at finde ind til borgmesterens kontor, skal man nu blot dreje til højre, når man træder ind i rådhusets borgerservice. Kontoret er forsynet med glasvinduer, og møblementet bag ruderne er beskedne og uden dikkedarer.

– Vi har planer om at åbne mere op, men der er nogle arbejdshensyn, vi først lige skal se på.

Anders Gerner Frost peger ud mod det åbne rum, da han tager imod i døren ind til det relativt lille borgmesterkontor. Kontoret befinder sig til højre fra indgangen til det store åbne rum med borgerservice placeret i midten. Bag borgerservice sidder dusinvis af medarbejdere og arbejder foran computere, mens borgere står få meter derfra og venter på at få råbt deres nummer op.

Indsynet fra borgerservice og til borgmesterens kontor er behændigt blokeret af et par støjvægge, og det er disse man har planer om at fjerne eller erstattes af noget mere gennemsigtigt, så borgerne ved selvsyn kan se, når borgmesteren er på arbejde.

Og det er dette kakofoni af kontornusleri, fortravlede fodskridt og en konstant lav summen fra dusinvis af hurtige samtaler, som vi sætter borgmesteren i stævne for at tale om den første tid som ny borgmester. Det sker rundt om borgmesterens mødebord, der har et fint udsyn til arbejdet på rådhuset.

Upstairs, downstairs
Hej Anders. Du har da flyttet kontoret ned i stueetagen. Hvorfor det?

– Jeg syntes jo, at når man kommer som borger så bør man kunne se borgmesteren arbejde. I det gamle Helsinge Kommune var kontoret jo her, så jeg spurgte Holger (Spangsberg Kristiansen, kommunaldirektør, red.) om det gav mening at flytte, og det var han enig i. Han har kontoret ved siden af. Det er også en fin måde for os at følge lidt mere med i, hvad der sker her i huset. Og jeg er jo valgt af folket, så jeg vil gerne mødes med dem.

Hvor meget kommer du til at være på dit kontor?

– Jeg kommer jo til at være rigtig mange timer i huset. Jeg prioriterer at være her alle ugens dage, og min ejendomsvirksomhed bliver weekend og aftener. Og så har jeg jo 20 dygtige medarbejdere og min kone til at hjælpe i forretningen. Jeg ser sådan på det, at før var jeg fuldtidsejendomsmægler og deltidspolitiker, nu bliver jeg fuldtidspolitiker og deltidsejendomsmægler.

(Interview fortsætter under foto)

Rammerne omkring borgmesteren er beskedne, og der er endnu ikke hængt fotos på væggene. Fotos: David Abildgaard.

Første arbejdsdag
Hvad gik din første dag med som borgmester i tirsdags?

– Jeg har først og fremmest været rundt og hilse på alle medarbejderne i kommunen, der er cirka 500, og blandt andet opfordret dem til frit at komme med kritik af mig som borgmester og af vores politiske beslutninger. Og føler de, at vi er på en forkert vej, så er min dør åben og jeg er altid klar til en snak over en kop kaffe eller via mail.

Hvad var dit budskab til de ansatte på Rådhuset?

– Først og fremmest vil jeg gerne vise over for medarbejderne, at jeg har stor respekt for det stykke arbejde, de laver hver eneste dag. Jeg føler, at vi har nogle medarbejdere, der møder borgerne hver eneste dag og gør et rigtig godt stykke arbejde. Det er rigtigt vigtigt, Der har været en tendens i den tidligere politiske ledelse om, at man har været bange for at begå fejl. Jeg mener, at vi skal være en kommune med en forvaltning, der tager imod en og som får tingene til at ske.

– Gribskov skal ikke drives som en skibsmæglervirksomhed, et finanshus eller en ejendomsmægler-virksomhed. Kommunen er til for borgerne, og den skal drives som den politiske organisation den er. Men vi skal blive bedre til at have tættere dialog mellem politikerne og de ansatte.

Dialog. Hvordan?

– Min dør er selvfølgelig altid åben, men jeg vil også holde faste husmøder en gang om måneden med medarbejderne. Jeg kalder det for “borgmesteren på kassen”, hvor mig og kommunaldirektøren efter hvert ordinære byrådsmøde kommer rundt og orienterer om, hvad der er blevet besluttet. Den dialog giver også en mulighed for medarbejderne at komme med kritik.

Du har vel endnu til gode rigtigt at falde ind i rollen som borgmester? Hvordan går det med omstillingen?

– Dét at jeg har været udvalgsformand for børneudvalget i forrige valgperiode, hjælper mig virkelig meget. Daværende borgmester Jan Ferdinandsen (C) gav mig ekstrem meget plads som formand, og jeg arbejdede også tæt sammen med forvaltningen. Jeg har også efterhånden gjort mig mange års erfaringer som aktiv i lokalpolitik, 12 år, hvis jeg husker rigtigt.

Hvordan kommer en normal arbejdsuge til at se ud for dig nu?

– Den starter med, at jeg kører børnene i skole lidt over otte og så vil jeg være her på Rådhuset lige efter. det bliver mange timer, for jeg får også en del sene møder. Mange borgere og lokale politikere har job ved siden af, og det er fint nok, at jeg er købt fri til at være borgmester, men de andre skal også have smør på brødet, så mange møder bliver derfor holdt i aftentimerne.

Store omstillinger
Hvordan får du det til at passe med familielivet?

– Jeg har heldigvis verdens mest fantastiske kone, som gav mig lov til at stille op som borgmester. Vi syntes begge, det var vigtigt, at jeg prøvede, for vi mener, at jeg har noget at byde på i forhold til at udvikle Gribskov. Men der er ingen tvivl om, at det udfordrer, at vi har en virksomhed ved siden af. Men det skal nok gå, for jeg har en masse gode medarbejdere bag mig i forretningen.

Hvad bliver den største ændring, vil du tro?

– Det der nok gør mig mest nervøs er nok det der med, at jeg er blevet så vant til at have meget fleksibilitet. Jeg kommer til at savne, at jeg har tidligere har været enormt privilegeret med min egen tid, og det kan da være, at medarbejder kommer til at se en af ungerne på rådhuset en dag, hvis der er sygdom. Men jeg er ikke længere herre over min egen tid.

Drosler ned for tv-karrieren
Du er jo også kendt fra DR’s ‘Hammerslag’. Kommer det til at fortsætte?

– Det har normalt taget cirka tre uger om året at lave Hammerslag, men jeg regner med at begrænse det, måske ned til en enkelt uge. Man får jo ingen penge for det, men man får reklamen og det giver et rigtig godt netværk med de andre ejendomsmæglere. Og så er det selvfølgelig rigtig skægt. Men det er ikke min førsteprioritet lige nu. Det er borgmesterposten.

Politiske prioriteter
Hvad bliver så noget af det, du vil prioritere i arbejdet som borgmester?

– Blandt andet vores økonomi. Vi har et budget på 2 milliarder kroner, og jeg har masser af ideer til, hvordan vi får en bedre økonomi.

Kan du komme med et konkret eksempel?

– For eksempel har vi alt for mange kvadratmetre i kommunen, og vi bruger dem ikke begavet nok. Alt for mange bygninger bliver desuden brugt for få timer om ugen, så det handler om at optimere. Vi skal sætte en proces op, så vi kan bruge kvadratmetre bedre, også til gavn for miljøet. Der ligger sindssygt mange penge på den post alene, og der har vi ikke været dygtige nok de sidste fire år. Vi skal også sætte speed på at sælge de ejendomme, vi ikke bruger. De beslutninger er ikke altid populære. Der vil både være medarbejdere og borgerne som kan opleve at det kan blive dårligere for dem, fordi de har nogle kvadratmetre de har været rigtig glade for.

Der har vi jo tidligere været kritik af nogle frasalg, der er blevet vurderet af mange som for billige. Kulturhavnen og Pyramidegrunden falder i tankerne. Er vi dygtige nok til at sælge bygninger?

– Kulturhavnen var jo dengang Jannich Petersen var borgmester, før jeg kom i byrådet, hvor man solgte fjernvarmegrunden til en relativ lav pris. Når man gjorde det dengang, var det fordi, der blandt andet var en forpligtelse om, at bygherre skulle bygge et bibliotek og bygge og drifte en biograf. Der var også krav til hvor mange erhvervsmetre og boligmetre der skulle være. Men i almeninteressen var der så stor værdi, at man accepterede prisen. Der var var heller ikke ret mange investorer, der bød sig til. Så det var fair nok, men grunden kunne nok godt være solgt for en højere pris.

– Pyramiden har jeg været imod, at man solgte til ren hoteldrift og ny giver mulighed for at lave ferielejligheder. Havde vi udbudt den dengang med de muligheder, så kunne vi have fået væsentlig mere. Vi endte med at stemem for den endelige lokalplan for at respektere, at bygherre er gået ind på præmisserne og har været dygtig, meget dygtig, til at forhandle nogle ting igennem. Og så er det et godt projekt for Gilleleje. Derfor kunne jeg leve med den salgspris. Men går hotellet ikke godt, har de lov til at lave ferielejligheder, og ser man på sådanne lignende projekter, så er det ikke noget, der giver liv i byen.

Men vi kan altid blive bedre.