Byg din egen Ford Mustang – i LEGO

Der kommer noget for både bil- og samlenørderne, når LEGO sender et Ford Mustang ’67 på gaden

Det nye byggesæt er udviklet af Ford og LEGO sammen.

Bilen består af hele 1470 klodser, der byder på det klassiske ponylogo, funktionelt styretøj, mørkeblåt karosseri, hvide fartstriber, forhøjet kølerhjelm, trykt Mustang-tekst på frontgrillen, GT-emblemer og 5-egede fælge med racingdæk.

Mustang-modellen måler over 10 cm i højden, 34 cm i længden og 14 cm i bredden og giver LEGO-entusiaster enestående mulighed for at sætte deres eget præg på det amerikanske ikon med en bred vifte af sportstilføjelser, der tæller en turbolader, bagspoiler, frontspoiler, kraftige udstødningsrør og en NOx-tank.

Den autentiske replikamodel kan også opbevare mindre genstande i bagagerummet og gemmer på en detaljeret gengivelse af 1967-modellens 6,4-liters V8-motor med både batteri, slanger og luftfilter under kølerhjelmen.

Derudover kan bagakslen løftes for et mere råt look, mens dørene kan åbnes og tagpanelet fjernes for bedre indblik i det detaljerede interiør med klassiske sæder, radio, funktionelt styretøj og midterkonsol med gearknop. En påtrykt Mustang-tekst på frontgrillen udgør det sidste touch sammen med GT-emblemer og et udvalg af nummerplader.

Følg med i det seneste på det danske bilmarked. Netavisen Gribskov har i et forsøg på at kunne favne bredere uden at tære på vores redaktionelle ressourcer, indledt et samarbejde med bilportalen Bidt af Biler, der med base i Nordsjælland har en mission om at levere læseværdige bilnyheder, tilpas nørdede brugeranmeldelser og indsigtsfulde reportager om nye og kommende biler til det danske – og nordsjællandske marked.

Giv din mening til kende: