Byråd siger ok til plan for eventplads i Græsted

Grafik: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfrma I/S

Helhedsplan Græsted Eventplads
Helhedsplan Græsted Eventplads

GRIBSKOV: Et enigt byråd kunne mandag nikke ja til den store helhedsplan for eventpladsen i Græsted. Den skal udvides med blandt andet en hyggelig sø, en landingsbane til veteranfly samt et stort stisystem, der skal forbinde togbanen med resten af pladsen.

Som vi har kunne skrive om tidligere, så er der store planer for eventpladsen i Græsted. Den skal laves om, så den kan tiltrække flere turister og besøgende hele året rundt, og nu bakker også et enigt byråd op om visionen.

Det skete under mandagen byrådsmøde, der ellers blev markeret ved, at Nytgribskov valgte at gå i protest. Det fraholdt dog ikke partierne i at blive enige om at sige ja til at godkende helhedsplanen og finde 270.000 kroner til at medfinansiere projektet.

De penge rækker dog ikke langt, og der skal derfor findes flere penge i fonde og lignende. Derfor gå kommunen nu i dialog med Fredbogård Fonden og Nordsjællands Veterantog om det videre samarbejde, så projektet kan blive realiseret.

Byrådet aftalte også at kommunen må indgå aftale med naboer ud mod Græsted Stationsvej om at frasælge lidt areal, så der kan blive plads til det hele.