COVID-19: Nu kommer hjælpen til fyringstruede lønmodtagere

(Grafik: Pixabay)

GRIBSKOV: Onsdag åbner lønkompensationsordningen, så virksomheder kan få støtte til at hjemsende medarbejdere i stedet for at fyre dem, det meddeler Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Erhvervsstyrelsen åbner i dag for ansøgninger til den anden kompensationsordning, som regeringen har lanceret for at holde hånden under danske virksomheder, danske lønmodtagere og danske arbejdspladser.

Dermed kan virksomheder, som vælger at hjemsende deres medarbejdere frem for at fyre, søge om lønkompensation. Erhvervsstyrelsen forventer at op mod 50.000 virksomheder vil bruge ordningen.

”Det er utrolig vigtigt for regeringen at holde hånden under så mange danske arbejdspladser som muligt. Med den her kompensationsordning kan tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville være blevet fyret, beholde deres job og den løn, de kender. Samtidig giver det virksomhederne mulighed for at beholde medarbejdere, så de hurtigt kan komme på benene igen, når den ekstraordinære situation er i bedring,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Kompensationsordningen vil gælde fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020.

”Vi skal have landet så godt igennem denne sundhedskrise som muligt. Derfor er det afgørende, at virksomhederne fra i dag kan søge om lønkompensation, så så mange lønmodtagere som muligt beholder deres job og har noget at stå op til, når vi kommer på den anden side af det her. Trepartsaftalen om lønkompen-sation er med til at bevare i tusindvis af arbejdspladser og mange både store og små virksomheder har meldt ud, at deres medarbejdere skal være med i ordnin-gen. Det er godt, for fyringer rammer ikke bare samfundet men går også hårdt ud over den enkelte og deres familier,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen.

Fakta
I ordningen gives der følgende kompensation til virksomhederne:
• Funktionærer: 75 % af de samlede lønudgifter, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.
• Ikke-funktionærer: 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. fuld-tidsansat.

Medarbejdere behøver ikke være fuldtidsansatte, for at virksomheden kan søge om kompensation.

Ordningen gælder for alle private virksomheder, der lever op til en række kriterier – blandt andet:

• Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus/COVID-19, og som derfor står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 % af med-arbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
• Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejder i kompensationspe-rioden.
• Medarbejderne skal afholde fem feriedage, afspadseringsdage eller fridage uden løn i løbet af kompensationsperioden. Det gør sig dog ikke gældende for virksomheder, hvor der er aftalt lønnedgang i forbindelse med COVID-19.
• Ordningen gælder også private fonde, foreninger og selvejende institutioner, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes ordi-nære driftsudgifter i offentlige tilskud.

Ud over midlertidig lønkompensation har regeringen også indført en lang række andre tiltag, der skal holde hånden under danske arbejdspladser og virksom-heder, der er ramt af konsekvenserne af coronavirus/COVID-19.

Yderligere informationer og kriterier findes på virksomhedsguiden.dk, hvor der er link til ansøgningsblanketten.

Skriv din kommentar her: