Danmarks Naturfredningsforening: Affaldsindsamling i Gilleleje

Tekst: Vivian Andersen Foto: Danmarks Naturfredningsforening.
GILLELEJE: Lørdag den 19. september står Danmarks Naturfredningsforening igen bag den årlige landsdækkende affaldsindsamling.

Hvis du vil være med til at gøre naturen renere og pænere, så mød op ved Gilleleje Bibliotek. Her vil du få udleveret affaldssække med mere.

Arrangementet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Novasol, Kulturhavn Gilleleje og Gilleleje Bibliotek. Novasol er til stede med en stand, så dem kan du få en snak og en kop kaffe med.

I år tælles der plastik. Der tælles antal kilo, antal stykker plastik, dåser med pant, samt dåser uden pant. Der er plastik i cigaretskodder, så de tæller også med i plastikregnskabet.

Klokken 14 mødes alle foran Gilleleje Bibliotek, med det indsamlede affald. Her får du udleveret en velfortjent sandwich.

TID: Den 19. september, kl. 10.
STED: Gilleleje Bibliotek, Peter Fjelstrupsvej 12, Gilleleje.
ENTRE: Det er gratis, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig her: Køb/bestil billet

 

 

Leave a Reply