Debat: Åbent brev til udvalgsformand Pernille Søndergaard

Pernille Søndergaard. (Foto: Screendump fra Youtube.)

DEBAT: – Jeg skriver til dig, fordi du har rejst en relevant og påtrængende diskussion om den grove tone, der hersker på de sociale medier. Hvor ikke mindst lokalpolitikere bliver udsat for grove verbale overgreb, skriver Timm Nielsen i et debatindlæg.

Når man som du rejser et problem om, at politikere verbalt krænkes på en måde, der direkte truer rekrutteringen til politiske poster, så ville det være nærliggende, dersom du selv havde reflekteret over hvad årsagen kunne være, og om du selv, som folkevalgt, kunne bidrage til en mere fordragelig og urban tone.

Nu ved jeg jo ikke om det overhovedet er en tanke der har strejfet dig, og hvad de i givet fald måtte omfatte? Men jeg er i al fald ikke stødt på noget bidrag fra din side herom.

Som nyvalgt til byrådet blev du udvalgsformand for Udvikling by og land, som er et stort og betydende udvalg, som er med til at forme kommunens fremtid, og du fik tillige en plads i Økonomiudvalget. Som nyvalgt medlem af byrådet, har du dermed fået betroet de måske mest betydende poster i byrådet, når man ser bort fra borgmestertjansen.

Som bekendt er Gribskov kommune udfordret på en lang række områder, ikke mindst økonomisk og administrativt. Det kalder på politiske ideer og ikke mindst initiativer til en genopretning, for ikke blot at facilitere derouten. Og her er der nok at tage fat på.

Men jeg kan ikke se, at du er fremkommet med blot et enkelt lillebitte bidrag, når der bortses fra din fantasiforestilling om, at alle problemer vil forsvinde som dug fra solen, hvis Gribskov fik en befolkningstilvækst. På din hjemmeside fastslår du således frejdigt, at man kun kan forbedre serviceniveauet, ved at få flere skatteborgere. Det er ganske enkelt noget vås! Det minder først og fremmest om en skør tvangstanke.

Der findes nemlig ikke noget statistisk belæg for den påstand, at Gribskov ville være økonomisk bedre stillet med en befolkning på fx 48.000 fremfor de nuværende 42.000 indbyggere. Problemet synes at være, at du ikke har andre forslag til løsning af Gribskovs problemer, end en enøjet fokusering på befolkningstilvækst.

Det ville svare til en fodboldtræner, som skulle sætte sit hold op til søndagens vigtige kamp, at han alene stillede sig op og ævlede om, ”at bare vi dog havde en målfarlig angriber og en par løbestærke midtbanespiller”. Man skal altid søge at løse de udfordringer man står overfor, med de midler, der er til rådighed. Alt andet er svigt. Mantraet skal lyde: ”Vi har hvad vi har”, i stedet for at drømme om hvad man mangler. Det er en defaitistisk tilgang og den fremmer ikke ligefrem fremkomsten af brugbare løsninger, og dermed tilliden til jer som folkevalgte.

Ved den seneste kommunalreform, hvor man gennem kommunesammenlægninger skabte større kommunale enheder, der fastslog en sagkyndig følgegruppe, at sammenlægningen ikke ville medføre stordriftsfordele, men at nogle kommuner derimod ville opleve stordriftsulemper. På Ærø, hvor jeg bor nu, er vi blot 6.000 indbyggere. Hvis man sammenholdt Ærø Kommunes kassebeholdning, ville det svare til at Gribskovs kassebeholdning var på hele 650.000 kr. og ikke de ca. 100.000 kr. som den er pt. Jeg medgiver, at en kassebeholdning ikke er et genuint udtryk for en kommunes økonomiske robusthed, men udgør dog en svag indikation for, om en kommune er polstret.

Kommunens ringe serviceniveau stiller mange borgere i en vanskelig situation. Mange rimelige forventninger bliver ikke opfyldt, hvilket fremkalder vrede og frustration. At politikerne ikke har troværdige svar på udfordringerne, som blot forværres over tid, tror jeg medvirker til den vrede, som kommer til udtryk på fx Facebook og i læserbreve. Borgerne forventer simpelthen, at problemerne fikses og at de spørgsmål der stilles, bliver besvaret i et sprog, man som borger kan forstå.

Det skaber også vrede, når kommunen igen og igen ansætter uduelige chefer, som man efterfølgende bliver nødt til at afskedige, og at de på vej ud ad døren, får proppet så mange penge i lommerne, at de dårligt kan vralte ud til deres biler. Det provokerer folk, som ikke kan få den hjælp og støtte de har krav på.

Som jeg husker det, har vi kun ved en enkelt lejlighed være sammen til en drøftelse af en sag. Det drejede sig om den forrykte byggeskandale på Østre Alle 53. Mødets formål var angiveligt et forsøg på, om vi kunne finde frem til en måde, hvorpå de skaderamte naboer kunne kompenseres. Til mødet havde du medbragt et antal embedsmænd i fri dressur. I var i samlet flok på ingen måde indstillet på at finde en løsning på det problem, som kommunen selv havde skabt ved at godkende et ulovligt byggeri, som man ikke tog ansvar for, men tørrede det af på naboerne. Der var ikke den fjerneste vilje til stede for at finde en løsning, alle var I iskolde som en brøndgravers røv.

Kommunens mange fejl blev tørret af på naboerne. De, og ikke kommunen, måtte betale prisen for kommunens omfattende svigt. Huset skulle have været fjernet, men det ville man ikke, fordi det ville medføre et betydeligt erstatningskrav mod kommunen. Så hellere løbe fra ansvaret.

Jeg kan huske, at jeg på vej hjem tænkte, hvordan mon du, Pernille, ville have reagerede, hvis du af kommunen var blevet bragt i en tilsvarende situation? At din nabo fik kommunal godkendelse til et ulovligt byggeri, der gjorde din bolig usælgelig. Hvor dine nye naboer kunne sidde få meter fra din terrasse og glo ned og følge med i hvad du og din familie foretog jer. Hvor der på intet tidspunkt kunne trænge en solstråle ned. Hvor du i din stue og køkken skulle bruge elektrisk lys hele dagen. Tror du, at du bare ville sige pyt, det må jeg uden videre acceptere, selvom byggereglerne var groft tilsidesat? Det kan jeg ikke vide, men det tror jeg ikke.

Du ville sikkert have reagere på samme måde som mig. Nemlig med et vanvittigt raseri over den elendige kommune og uduelige sagsbehandlere, og et byråd, som svigtede big time. Hvor magten rottede sig sammen mod de svage, fordi den kunne, og retfærdigheden dermed blev trådt under fode. (Læs Jyske Lovs præambel fra 1241, som er noget af det smukkeste, der er skrevet om lovens formål og om et retsindigt samfund, som vi alle er forpligtet på. Måske det var en ide at printe den ud og diskutere den på et møde i Ladies Lounge over et glas køligt rosévin?).

Som folkevalgt skal du være på borgernes side, ikke forvaltningens. Huske det. Du skal arbejde på at alle borgere får hvad der tilkommer dem efter lovgivningen. At alle klager bliver behandlet korrekt og fair. Og at der bliver grebet ind, hvis embedsværket ikke lever op til deres forpligtelser. Når disse elementære principper ikke efterleves og politikerne ikke påtager sig ansvaret herfor, så bliver tonen let en smule skinger. Men det kan du med den magt og megafon du har fået til låns af borgerne, medvirke til at forebygge.

/Timm Nielsen

Leave a Reply