DEBAT: Ældreområdet har mange problemer og få løsninger

Birgit Roswall
DEBAT: Der har de senere år og måske især på det sidste været mange indlæg i pressen om ældre- og socialområdet, hvor vi kan læse, at der mangler medarbejdere og at borgerne ikke får den hjælp, de er bevilget og har behov for.


Der er forslag om, at vi skal sørge for at flere unge bliver uddannet inden for området, og at kommunerne skal oprette flere uddannelsespladser (I Gribskov Kommune bliver de pladser vi opretter ikke udnyttet, da der ikke er tilstrækkeligt med ansøger til dem).

Velfærdsområderne er ikke de eneste, der higer efter uddannelsesparate unge. Der mangler medarbejdere på rigtig mange områder, håndværkere, ingeniører, læger med flere, og det bliver kun værre de kommende år, så uanset hvad vi sætter i værk, vil vi komme til at mangle kvalificerede medarbejdere til at sørge for hjælp og støtte til de mange ældre som statistikkerne viser.

Det bør ikke komme bag på nogen – det har vi vidst siden de store årgange blev født i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne og med en gennemsnitslevealder, der forhøjes for hvert år, fordi vi er raske og sundere og derfor heldigvis lever længere.

Statistikkerne viser, at de fleste dog skal have hjælpe de sidste år af deres liv og det kan blive en stor udfordring for samfundet, for de store årgange har ikke sørget for tilstrækkeligt mange børn til at dække behovet for arbejdskraft til hjælp og pleje af de mange.

Så vi skal og må tænke nyt, herunder ser jeg for mig mere velfærdsteknologi, som vi er nødt til at tage til os og jeg ser også for mig, at vi er nødt til at tage en drøftelse om, hvad der er det offentliges opgave, og hvad der er det enkelte individs/familiens ansvar at hjælpe /sørge for.

Mit fokus er, at det offentlige skal hjælpe og støtte de svageste og dem, der ikke kan klare sig selv. Men i en kommune som Gribskov har vi også en helt anden udfordring i den måde vores økonomi styres centralt fra.

Vi har et serviceloft og vores driftsudgifter må ikke overstige det serviceloft, som er fastsat ud fra tidligere års driftsudgifter, og når kommunen på grund af dårlig økonomi har været nødt til at spare på driftsudgifterne rammer det fastsættelsen af serviceloftet, som vi så ikke må forhøje, selv om økonomien nu kunne tillade det.

Hvis vi overskrider serviceloftet, risikerer vi at blive sanktioneret i form af tilbagebetaling af tilskud etc. Da serviceloftet som nævnt er sat ud fra tidligere års driftsudgifter betyder det, at nogen kommuner der ikke har været nødt til at spare kan have langt højere driftsbudget i forhold til deres borgeres behov for service end andre kommuner, som f.eks. Gribskov, hvor en meget stor del af vores befolkning er ældre med behov for støtte og hjælp.

Serviceloftet fastsættes i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og er en fornuftig ting, men der er efter min mening behov for at se på, hvordan serviceloftet fastsættes til de enkelte kommuner, så der kan tages behørig hensyn til befolkningsprognoserne, og specielt sammensætningen af befolkningen i kommunerne.

Kommunerne har selvstyre og kan bestemme, hvilket serviceniveau man vil have, men serviceloftet er en stor udfordring, da en evt. forhøjelse skal forhandles med de øvrige kommuner i landet. Så selv om kommunens økonomi levner plads til øget service til ældre og handicappede, kan det kun ske, hvis andre kommuner ikke udnytter deres serviceloft.

Som det ses af ovenstående er der mange ting, der skal gå op i en højere enhed for at kommunen kan give bedre tilbud til de svageste befolkningsgrupper.

Birgit Roswall
Byrådsmedlem
Venstre Gribskov

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Annonce:

Annonce:

Skriv en kommentar