DEBAT: Der bliver spillet hasard med Nordsjællands havmiljø

Foto: Arkiv.

Modelfoto: Allan Andersen

DEBAT: Den massive sandfodring vil måske ødelægge nordkystens havmiljø. Det kommer med stor sandsynlighed til at gå voldsomt ud over naturen, hvis planen for beskyttelsen af kystlinjen med sandfodring gennemføres i sin nuværende form.

Redaktionel note: Debatindlægget er opdateret d. 25. februar med svar fra Nordkystens Fremtid, hvilket kan læses under indlægget på denne side.

Man har desværre taget udlægning af stenrev ud af projektet, som ellers kunne være den måske bedste, billigste og mest bæredygtige kystbeskyttelse og man satser nu storstilet på sandfodring i 50 år.

Foreningen Hunderevet mener, at der i stedet burde satses på en løsning med mange små og store stenrev langs den nordsjællandske kyst. Begyndende med Hunderevet, Torup Flak, og Gilleleje Flak og suppleret op med mange mindre stenrev 200 m til 2 km ude i havet.

Stenrevsprojektet ville sikkert kunne realiseres for under 50 mio. kr. med meget mindre vedligeholdelse. Hertil kommer forskellige andre tiltag som
skræntfodssikring m.v. I modsætning til strandfodring, som er en kunstig beskyttelse, der skal holdes vedlige, så er reetableringen af stenrev at føre naturen tilbage i balance, til tiden før stenfiskere og råstofindvinding fjernede næsten alle større sten og brugte dem til havne- og fort byggeri fra midten af 1700-tallet.

Reetableringen af stenrev har som kystbeskyttelse og havmiljø forbedring ellers en række åbenlyse fordele:

1) Det er meget billigere på lang sigt at anlægge stenrev
2) Det beskytter kysten mod storm og dæmper bølgerne generelt.
3) Langsomt og skånsomt kommer der mere sand på stranden.
4) Der er meget mindre vedligeholdelse, med støjende maskiner på stranden.
5) Stenrevet ilter vandet. Tang og alger kan gro på de større sten.
6) Der kommer flere fisk – mindre, men også lidt større fisk
7) Der er mulighed for at ålegræsset kan gro bagved stenrevet.
8) Tang og ålegræs optager næringssaltene og gør vandet mere klart.
9) Giver bedre muligheder for fiskeri og undervandsjagt.
10) Høj biodiversitet på og omkring revet med op til 200 forskellige tangarter og 85 forskellige dyrearter

Stenrevsmøde den 26/2
Foreningen Hunderevet holder sammen med andre lokale foreninger et Stenrevsmøde den 26. februar på Hundested Bibliotek kl. 19.00. Seniorforsker Jon Svendsen fra DTU Aqua vil fortælle om stenrev i Danmark og om de mange muligheder med stenrev. Vi vil også fortælle om mulighederne for at bruge stenrev som billig og bæredygtig kystbeskyttelse.

Mødet holdes i den gamle byrådssal på biblioteket i Hundested med
plads til 80 mennesker. Mødet, der er gratis, holdes i samarbejde med dykkerklubben Hajen, Danmarks Naturfredningsforening og Naturklubben. Tilmelding ikke nødvendig, med tilmeld dig på facebook,
Hunderevet – Halsnæs – Nordkysten, hvis du vil reservere en stol i første række og en kop kaffe.

Vil Nordkystens Fremtid kvæle alt liv på et flere kvadratkilometer stort areal?

De tre kommuner har planer om, at der skal udlægges gennemsnitligt 30-70 cm sand i et 100 m bredt bælte langs med 35 km kystlinie. Det bliver lagt direkte ovenpå den eksisterende vegetation, smådyr og fiskeyngel.

Hvor mange planter og dyr, der overlever dette, tør vi ikke tænke på. Det bliver i hvert fald begrænset kystfiskeri i de efterfølgende år.

Hvor ender de over 6 mio. kubikmeter sand, som man vil sandfodre med? I Gilleleje, Hornbæk eller ved Helsingør Havn eller i Øresund? Skal det så senere pumpes op igen og genbruges på nordkysten?

Det oprindelige projekt indeholdt mulighed for at udlægge stenrev som kystbeskyttelse sammen med supplerende sandfodring, men rådgiverne har senere taget det ud af projektet, fordi der ikke er erfaringer nok med denne type kystbeskyttelse. Ifølge DHI, Dansk Hydraulisk Institut, som er eksperter på området, kunne det ellers være en game changer, at få belyst mulighederne og lavet model- og storskalaforsøg med stenrev.

Det er så de tre kommuners plan, at der som en engangsudgift skal udlægges 2,4 mio. kubikmeter sand, grus og ral (mindre sten) og de efterfølgende 50 år suppleres med gennemsnitligt 800.000 m³ hvert 5. år.
Det bliver sammenlagt over 6 mio. kubikmeter sand og ral. Hvad det koster er stadigvæk uvist, men efter rådgivernes oprindelige budget omkring 364 mio. kr.

Venlig hilsen

Henning Hansen
Foreningen Hunderevet
 

 

Svar fra Nordkystens Fremtid:
Henning Hansen skrev for nylig et debatindlæg her på Netavisen Gribskov. Han skrev, at den massive sandfodring i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid vil ødelægge nordkystens havmiljø.

Jeg vil gerne præcisere, at projektet drejer sig om strandfodring, med sand, grus og ral og ikke kun sand. Der søges tilført materialer svarende til det naturlige sediment langs Nordkysten. På den måde vil tilførslen af sand, grus og ral i princippet svare til de processer, der foregår på en naturlig kyst, der eroderer tilbage, nemlig at der tilføres sand, grus og ral til stranden, når det stormer.

Derudover kan jeg fortælle, at ingeniørvirksomheden NIRAS fra projektets rådgivergruppe pt. er i gang med at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af strandfodringsprojektet, som afdækker alle relevante miljøpåvirkninger. Her er meningen, at de eventuelle negative påvirkninger på det marine miljø skal minimeres.

Henning Hansen, som er formand for foreningen Hunderevet skrev desuden i sit debatindlæg, at man ”desværre har taget udlægning af stenrev ud af projektet, som ellers kunne være den måske bedste, billigste og mest bæredygtige kystbeskyttelse.” Og så mener han og Foreningen Hunderevet desuden, at der i stedet burde satses på en løsning med mange små og store stenrev langs den nordsjællandske kyst.

Her skal jeg for det første slå fast, at stenrev ikke har været en del af strandfodringsprojektet på noget tidspunkt, og at tilretning og anlæggelse af hårde konstruktioner er op til de enkelte grundejere at søge om tilladelse til.

NIRAS mener ikke, at længere stenrev langs kysten eller ud for kysten hverken er den bedste eller den billigste metode til at beskytte ejendommene langs Nordkysten på men har foreslået mindre stenrev, flak, høfder eller bølgebrydere på lavt vand på udsatte strækninger, hvor sand og ral eroderer bort for hurtigt.

NIRAS anbefaler derimod kombinationen af strandfodring i stor skala og skråningsbeskyttelser som værende den mest effektive og billigste metode til erosionsbeskyttelse. Stenrev vil ikke alene kunne afhjælpe det overordnede problem på Nordkysten, nemlig at der mangler sand og ral på stranden. Der er derfor ingen vej uden om strandfodring, hvis stranden skal bevares og de hårde anlæg og skråningerne bagved skal beskyttes mod storme og erosion.

Afslutningsvis kan jeg fortælle, at NIRAS er fortaler for stenrev, når målet er at optimere flora- og faunavækst og biologisk vandfiltrering.

Venlig hilsen

Kristina Moos Bylov
Projektleder på Nordkystens Fremtid

Giv din mening til kende: