DEBAT: Derfor stemte jeg nej til fire-dages arbejdsuge

Jørgen Simonsen (V), fmd. Dansk Byggeri Nordsjælland. Foto: Presse.

DEBAT: Jeg er af den opfattelse, at det ikke er noget som vi som byråd skal blande os i. Som udgangspunkt har man i det danske arbejdsmarked aftalt 5 dages uge og 37 timer. Det er det, som jeg forholder mig til. Hvis ledelse og medarbejder forhandler sig til en mere fordelagtig inddeling af arbejdstiden, så må de finde ud af det, og fint for mig.

Vi skal først blande os, hvis de opgaver som skal løses, ikke bliver løst som aftalt. Som sagt synes jeg ikke, det er en sag for byrådet.

Det var mine bemærkninger i byrådssalen og derfor begrundelse for at stemme nej til forslag og ændringsforslaget.

Jeg nævnte også min opfattelse af, at arbejdet som byrådspolitiker er som medlem af en kommunalbestyrelse med vægt på bestyrelse, at udstikke retningslinjer til direktionen. Men dermed er det direktionens opgave sammen med medarbejderne at lede og fordele arbejdet, og hvis de enkelte medarbejdere og ledelse finder ud af 4-dages-uge, 3-dages-uge, halvtid – så fint med mig, bare opgaverne bliver løst som de skal.

Men jeg er stadig af den opfattelse, at det ikke er en sag som byrådet skal blande sig i og tage sig af. Vi går ind og blander os i ledelsesarbejdet. Det fremmer ikke samarbejdet med ledelsen og medarbejdere.

Jørgen Simonsen, Venstre
Gribskov Kommune

Leave a Reply