DEBAT: DN ikke imponeret over nationalparkudspil

. Nationalparksforslaget mangler ambitioner, mener DN Gribskov. Grafik: Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

DEBAT: Indledningsvis skal DN Gribskov bemærke, at der både hvad angår historisk gennemgang, grafik, sprog og selve opbygningen af planen er tale om et flot arbejde. Men det kniber gevaldigt, når man fokuserer på midler og forpligtende mål.


Vi finder det problematisk, at planforslaget er meget lidt ambitiøst, når det handler om at sætte (målbare) mål og sikre effektvurderinger. Dette er temmelig besynderligt, når der i planforslaget fremhæves vigtigheden af, at projekter skal være målbare og skal kunne effektvurderes – refererende til lovningen bag forslaget og bemærkninger fra Rigsrevisionen. Eksempelvis er der kun et enkelt projekt, der har til formål at måle effekten af diverse tiltag på planter og dyr.

Finansiering?
Der savnes en redegørelse for finansieringen af nationalparken, herunder opstillingen af et budget.

En sådan redegørelse kan samtidig rumme de tanker, som der er gjort i forhold til medfinansiering fra staten, de involverede kommuner, herunder muligheden for at bruge eksisterende støtteordninger som eksempelvis eksisterende landbrugstøtteordninger og fonde med det formål at sikre og fremme natur i nationalparken tillige med ønsket om at skabe mere geografisk sammenhæng i den fragmenterede park.

Geografisk sammenhæng?
Det helt centrale problem med nationalparken er, at den er voldsomt fragmenteret. Derfor skal der være stor fokus på, hvordan man gennem opkøb af arealer, mageskifter, inddragelse af offentlige arealer m.m. allerede nu går konkret i gang med at sikre en sammenhæng. Derfor er det højst besynderligt, at man fra 2020-2026 alene opererer med at ”beslutte en proces” – altså i 6 år! – for at skabe denne sammenhæng. Her bør man da nu og her trække i arbejdstøjet og konkret arbejde for at få større arealer ind under nationalparken til glæde for natur og mennesker og på den måde også sikre etableringen af de så vigtige korridorer mellem parkens enkelte områder.

Bliver naturen ”sorteper”?
Et andet centralt problem er, at man vil alt for meget i nationalparken.

Udgangspunktet bør være at sikre og forbedre natur, landskaber og kulturminder – ikke at omdanne i forvejen meget skrøbelig natur (i hastig tilbagegang her i landet) til at være en fornøjelsespark for stort set alle mulige aktiviteter og arrangementer. Det kan naturen ganske enkelt ikke bære!

Hvorfor udgør de såkaldte stillezoner kun en meget begrænset del af parken?

Netop fordi aktivitetsniveauet forventes at stige, er der så meget mere grund til at frede store dele af parken mod larm og andre forstyrrelser. Planen må derfor i langt højere grad fokusere på, hvordan parken kan være et bidrag i kampen mod en stadig mere forarmet natur herhjemme.

Ser man eksempelvis på Gribskov eller Tisvilde Hegn, så gennemkrydses begge af et formidabelt vej- og stisystem, der ikke giver megen ro til følsomme arter og rekreation. Hvorfor ikke begrænse dette vejnet betydeligt og så spare økonomi, materialer og begrænse larm og forurening i forbindelse med dette systems etablering og vedligeholdelse?

Skoven vil herefter fremstå mere vild og spændende at opdage på egen hånd, uden en overflod af skiltning og vejvisere. Ligeledes bør der skabes en bedre sammenhæng og passage mellem skoven og det åbne land, hvor en stor del af skovens dyr henter deres føde.

Det lokale samarbejde der forsvandt
Vi hører nærmest intet om at sikre lokalt samarbejde mellem de involverede kommuner og andre aktører med det formål i fællesskab at fremme natur og bedre geografisk kobling til de enkelte dele af parken. Hvorfor ikke tænke i sammenhæng ud fra devisen ”flere fluer med et smæk”.

Eksempelvis kan det jo være, at der nogle steder hensigtsmæssig kan etableres vådområder, der både tjener naturformål, men også tjener som opsamlingsbassiner ved voldsomme regnhændelser, så eksisterende spildevands- og regnvandssystemer ikke overbelastes. Her kan der ske en (med-) finansiering over spildevandstaksten, og på samme måde kan et samarbejde med områdets almene vandværker omkring beskyttelse af indvindingsområder mod forurening (med-)finansieres over vandtaksten og give mere natur til parken.

Tænk klimaændring ind i planen
Slutteligt savner vi en omtale af betydningen af de tiltagende klimaændringer – hvordan forholder man sig til det i planen? Udover som nævnt at indtænke forbedrede aflednings- og opstuvningstiltag for vand i en samlet strategi tillige med grundvandsbeskyttelse, kan man også tænke i etablering af klimaskov på egnede arealer udenfor de eksisterende skove og herigennem både bidrage til klimaet og måske samtidig sikre en bedre geografisk sammenhæng i den eksisterende fragmenterede park.

Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov

Redaktionel note: Du kan hente og læse nationalparkudspillet her: Forslag til Nationalparkplan 2020-2026, Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Skriv din kommentar her: