DEBAT: Efter at have set sidste byrådsmøde: Er der en voksen til stede?

Michael Rerup (O). Tekst og foto: David Abildgaard.
DEBAT: Valgkampen i Gribskov syntes at være startet. Alt imens udviklingen i Gilleleje er droppet, har et flertal i Byrådet mere travlt med krænkelsessager. Undskyld men er her en voksen tilstede? 

Her er mine refleksioner over seneste byrådsmøde.

Kommuneplanen: Bent Hansen (V) foreslår meget sympatisk at sagen sendes tilbage til Udvikling, By og Land med henblik på fornyet behandling, hvor repræsentanter for de partier, der ikke er repræsenteret i udvalget, bliver inviteret. Dette bliver nedstemt med det smalleste flertal overhoved, og kun fordi Michael Hemming Nielsen (Ø) ikke vil være uvenner med Nyt Gribskov (NG), og måske derfor undlod han at stemme på byrådsmødet?

RELATERET LÆSNING: Byråd sender Kommuneplan i offentlig høring: Natur og byudvikling i fokus

Jeg forstår ikke, at man piller noget ud før en høring (det såkaldte Rema-hjørne) før en høring, slet ikke når det er bevist, at administrationen i Gribskov kommune har været i dialog mindst et år og arbejdet med det konkrete projekt i tre måneder, (som Pernille Søndergaard ikke ville svare Brian Lyck (O) på) – tænk hvad det har kostet af timer/penge i administration. Som jeg ser det, slipper man bare af med nogle dårlige beslutninger, man har taget tidligere.

Troldebakkerne: Pernille Søndergaard siger at Etape 1 & 2 er solgt? Hvor mange penge er der kommet i kommunekassen ved salg af disse områder? Hvornår starter byggerierne, når jeg kører forbi, kan jeg kun se, at det er anlæg af veje osv. som kommunen betaler, så lad os vente med at bruge flere penge, før vi ved om det bliver solgt.

RELATERET LÆSNING: Konservative i åbent brev til Borgmesteren: Hvor dyr bliver Troldebakkerne?

Cykelsti ved Valbyvej: Kanon idè, men 2,52 mio. pr. kilometer altså 2520 kr. pr løbende meter kun i anlægsudgift (til entreprenøren). Helt ærligt er det ikke lidt i overkanten? Eller er det bare mig som synes, det er mange penge? (Der er blevet rettet en regnefejl, red.)

Tilbud for unge med behov for støtte: Det er da på tide, vi gør noget for de unge, nu mangler vi bare nogle ungdoms/studie-boliger der er til at betale i kommunen.

Under punktet ”covid-19 Forældrebetaling”, holder Natasha Stenbo Enetoft (V) en lang tale om, hvor dygtige de ansatte har været til at omstille sig, hvad egenligt er ok, men det hører bare ikke til under en politisk behandling af punktet, alle andre var blevet stoppet af borgmesteren som jo er ordstyrer, hvorfor denne forskelsbehandling af politikere?

Skiltepylon på Kildevej til erhvervsområde handler lige pludselig om for og imod McDonalds, jeg ved ikke hvor den McDonalds ligger? Der ligger en grillbar, som næppe har noget at gøre med McDonalds, sørgeligt at politikkerne ikke kan holde sig til emnet.

Whistleblower ordning: Ja, hvis der så bliver taget hånd om de ting borgerene kommer med ville det være dejligt. Desværre tror jeg, at det ender som nu, at der bare bliver sagt at der er sat en handleplan i gang, se fx. på ældreområdet, det er ikke kønt, ældreplejen sejler og koster meget mere end beregnet og med den ene tillægsbevilling efter den anden. Men lige lidt hjælper det. Personalet flygter fra jobbet pga. af dårlig ledelse og arbejdsforhold, og det kan vi som kommune ikke være bekendt. Jeg tænker stadig på alle de øretæver Attendo fik, men er det blevet meget bedre? Nej, men meget dyrere.

Handleplan for krænkelser og uacceptabel opførsel: Ja det lyder godt alt sammen, men hvilken straf vil man modtage, hvis man overtræder de retningslinjer, man nu vil lave? Man skal huske, at en politikker ikke er ansat, han eller hun er folkevalgt.

Hvis man skulle gøre noget, skulle man nok starte med en ordenlig tone i byrådssalen, borgmesteren er jo ordstyrer og burde sørge for en pæn tone, men han hoppede jo selv med en dum kommentar rettet imod Brian Lyck (O) og løsgænger Betina Sølver.

Michael Rerup
Formand, DF Gribskov
Byrådskandidat KV 2021

Redaktionel note: Du kan se byrådsmødet i sin helhed herunder:
 

2 KOMMENTARER

  1. Jeg synes det er fint at Byrådet etablerer nogle rammer/kodeks for adfærd. Det er naturligvis voksne mennesker, men ved at man konkret italesætter hensigtsmæssig adværd vs. det modsatte, giver man alle en mulighed for at reflektere og tage kodeks til sig. Vi etablerede på mit job sådan et sæt vejledning i 2007 og det er alt lige fra krænkende adfærd og til fornuft omkring mødeindkaldelse, fokustid etc. Det er godt at etablere et sæt regler og genbesøge disse, når en ny byrådsperiode starter igen – så alle er på samme side. Bliver kodeks brugt kunne en indberetning jo passende håndteres i en whistleblowerordning (man behøver jo ikke være anonym:-))

Leave a Reply