Gode ting der kunne være solgt til godgørende formål risikerer nu at ryge i skraldespanden, frygter en læser, efter at kommunens jobcenter har besluttet at nedlægge de to genbrugstelte. Foto: Genrefoto.

DEBAT: Vores to genbrugstelte, ”De Gode Ting” i Højelt og Skærød skal lukkes, forårsaget af kommende besparelse på kommunens jobcenter. Nu må gode gavmilde borgere så se alle de gode ting blive kasseret og belaste containerne i stedet.

Alle brugere og givende borgere må være skuffede over denne såkaldte politiske beslutning, der jo rammer alle tanker om grøn kommune, genbrug og en skøn og billig erhvervelse af mange gode ting.

Er det virkeligt Nyt Gribskov?  Forsvandt der millioner, da det nye byråd bevilligede sig selv lønforhøjelse straks efter tiltrædelse?

Tja, et flertal har jo stemt på den koalition, der påstod at kunne forbedre vor kommune: Så ”what you see, is what you get” er det vel bare. Øv, hvor er jeg træt af at blive skuffet af politikere, der tror de kan bedre end, hvad borgerne ønsker.

Kenn Meisler
Havremarksvej 16 Annisse N, Helsinge

RELATERET LÆSNING:

Sparerunde sætter stopper for de grønne genbrugstelte

Giv din mening til kende: