DEBAT: Endnu en hovsa-lappeløsning i stakkels Helsinge? 

Tinghuset skal omdannes til et kulturcenter, men hvad skal sådan et rumme? Foto: Per S. Hansen

DEBAT: Kan man tage processen og beslutningerne om Tinghusets anvendelse alvorligt længere? Tror man virkelig, Tinghuset kan være for Helsinge, hvad Kulturhavnen er for Gilleleje – og at en flytning af biblioteket kan løse problemerne i Helsinges byliv?

Hvor er overblikket, fornuften og ægte fremsyn blevet af? Eller har der aldrig været noget?

Gulvene i Tinghuset kan ikke bære alle de tunge bøger, så de er nødt til at hænge på væggene! Hvilket stort set umuligør udstillinger. Det nuværende bibliotek har 1100 kvadratmeter, Tinghuset er på 800 med mange rum og snørklede gange. Det overskydende biblioteksmateriale skal så til Græsted, eller? Hvad med skolebiblioteket?
Hvor mange funktioner og kvadratmeter er det nu lige, der er i Kulturhavnen?
Er det virkelig klogere brug af kommunens bygninger at bruge flere af dem til administration og færre til kulturelle, folkelige formål?

“Nej, der er sandelig ikke besluttet noget. Vi er bare blevet bedt om at finde ud af hvad det vil koste”, forsikrede de to biblioteksansatte, der stod for borgermødet tirsdag aften i Tinghuset i Helsinge. Hvor troværdigt er det?

Kæben faldt helt ned på gulvet hos en del af de forventningsfulde fremmødte. Uendelig mange ubesvarede spørgsmål og dybe frustrationer fik nogle til at gå, inden mødet var færdigt. Er det det, de kalder samskabelse? Hvor er ligeværdigheden? Hvordan kan det i øvrigt være, der ikke var flere politikkere til stede end de, der dog havde taget sig tid til at møde op?

Ønsker politikkerne ikke at høre, hvad der rører sig i Helsinges borgere i forhold til kulturlivet og byens ve og vel? Frygter de at miste kontrol og prestige, hvis det ikke lige er deres egne ideer og løsninger, “man” kommer frem til?

Tænk, hvis der blandt Helsinges 8300 borgere er geniale ideer, politikkere og administration ikke har fantasi til at forestille sig. Hvad nu hvis borgernes ideer er billigere og bedre?

“Sammen kan vi mere” er sloganet, men hvor er det forum, når dialogen bliver lukket, inden den overhovedet er kommet i gang?

Tør de ikke være nysgerrige og åbne? Eller har de for travlt med at rokere rundt, skifte og dele udvalgsformands poster?

Er det trods alt for besværligt med al den ligeværdighed, og langt, langt nemmere med styret samskabelse? For jeg ser ikke megen ligeværdig samskabelse her. Om det er ansvarliggørende, kan vel diskuteres. Faciliterende samskabelse er det så afgjort ikke. Det behøver man ikke være akademiker for at se.

Mon politikkerne i det hele taget selv kender forskel på de forskellige former for samskabelse? Men det ord er måske også ved at gå af mode, når det nu er så besværlig en størrelse, og alle har hver sin opfattelse, af hvordan det skal forstås. Mens ansatte skal prøve deres teorier af. Skal vi virkelig lade os køre rundt ved næsen og spises af på den måde?

Gitte-Marie Michelsen 
Egebakken 14, Helsinge 

Giv din mening til kende: