DEBAT: Et skridt nærmere en motorvej til Hillerød!

Foto: Wikimedia/EPO.
DEBAT: I 2019 besluttede den daværende borgerlige regering, at der skulle bygges motorvej helt til Hillerød. Efter valget besluttede den nye regering desværre at udsætte planerne, men i går kom forløsningen. Det nye infrastrukturudspil indeholder fortsat en motorvej til Hillerød.

For borgerne i Nordsjælland vil det have en stor betydning. Både i forhold til trængselsproblematikken, men bestemt også i forhold til trafiksikkerheden. Forlængelsen har gennem årene krævet mange dødsofre. Simpelthen fordi vejen er for farlig med mange indfletninger i den store trængsel.

For Gribskov Kommune har denne udvidelse til motorvej en meget stor betydning. Både for dem, der allerede bor og lever i kommunen, men også for væksten, erhvervslivet, bosætningen og turismen.

Så på trods af forsinkelser, så er vi glade for at regeringen har genoptaget projektet. Og vi er klar til at forhandle en samlet fornuftigt aftale til glæde og gavn for pendlerne i bl.a. Gribskov Kommune.

Lad os håbe at regeringen kan samle et flertal, som kan se hvor bydende nødvendig denne motorvej er for udviklingen i Nordsjælland.

Mette Abildgaard (C). Foto: Konservative/Presse.

Mette Abildgaard
Politisk ordfører
Det Konservative Folkeparti

Og

Trine Egetved
Borgmesterkandidat i Gribskov
Det Konservative Folkeparti

2 KOMMENTARER

  1. Ja. Det er absolut nødvendigt at få gjort Hillerødmotorvejen færdig, med den mængde trafik der er der hver dag, er det bydende nødvendigt der kommer bedre forhold for billisterne.
    Der er gjort klar til det og har været det i mange år, det er kun politisk sløvsind der har gjort, at vi stadig har en af de farligste vejstrækninger i Nordsjælland.
    Det kan godt være at 1,2 minutter ikke lyder af meget, det gør det heller ikke i mine ører, men jeg kan ikke se hvorfor vejen ikke skal gøres trafiksikker.
    Samtidig vil det være en kæmpe fordel for det nye hospital i Hillerød, samt at der ligger mange virksomheder i Hillerød og længere nord på som vil få glæde af det.

  2. En halv vejbane ekstra i hver side vil give 2 spor i begge retninger på motortrafikvejen og dermed ingen besværlige indfletninger. Forskellen mellem 110km/t og 90 km/t vil for de 11 km så kun være på 1,2 minut. Er det virkelig nødvendigt at bygge en hel motorvej for det? Og i øvrigt genere alle de mennesker som bor i nærheden af det omtalte stykke vej yderligere…. Trafikministeriet siger at beregninger viser at det samfundsøkonomisk skal være en motorvej. Jeg har efterspurgt beregningerne, men har ikke fået dem. Det at folk kommer hurtigere hjem (1,2 minut) skal ikke med i beregningen af samfundsøkonomisk værdi, hvis alternativ værdien til at sidde i bilen er 0 (= lægge sig på sofaen,f.eks.)

Leave a Reply