TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

DEBAT: EU har ødelagt Fiskerierhvervet

Fiskeri i Gilleleje Havn

DEBAT: De tre nordkystkommuner (Halsnæs, Gribskov, og Helsingør), er alle medlem i netværket Fishing Zealand. Det betyder for Helsingør en hel del, da de har Øresund lige i baghaven, og årligt lokker det rigtig mange turister til det unikke fiskeri som findes i Øresund, herunder de enorme mængder af bl.a. Torsk.

Torskefiskeri har været presset især i den vestlige del af Østersøen (bl.a. omkring Bornholm), derfor besluttede EU sidste år at indføre en begrænset fangst pr. mand. Øresund regnes sjovt nok med som en del af den vestlige Østersø, derfor betød det øjeblikkeligt nedgang i antallet af lystfiskere på de mange lystfiskekuttere, som dagligt sejler fra Helsingør.

Når man lytter til biologer, som har stor kendskab til Øresund, så siger de alle entydigt, at torskene især denne sæson har været tynde, – pga. der faktisk mangler føde, herunder sild og krebsdyr.

Desværre har EU valgt at forlænge dette stop for torskefiskeriet, hvilket helt sikkert vil få store konsekvenser, for de erhverv som tjener deres penge på at sejle med lystfiskere.

Jeg frygter samtidig at turisterne nu begynder at holde sig helt væk fra Helsingør og nabo kommunerne, herunder Gribskov, pga. sanktionerne fra EU.

De 3 Nordsjællandske kommuner har brug for at kunne fastholde, og tiltrække Erhverv, men også turister, som nødvendig for at kunne holde gang i de mindre kystbyer, som netop skal tjene deres årsomsætning på nogle få uger eller måneder.

Med denne stramning fra EU, viser det endnu engang at der ikke lyttes, og EU tromler henover de mindre medlemslande.

Lad os snart forlade den union, og følge i fodsporene på Storbritannien.

Brian Lyck Jørgensen (O)
Byrådsmedlem, og kandidat
Dansk Folkeparti

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links