DEBAT: Har vi egentlig borgerinddragelse i Gribskov Kommune?

Genrefoto: Aymane jdidi/Pixabay
DEBAT: Anders Gerner Frost lovede ved sin indtræden som borgmester i Gribskov Kommune langt mere borgerinddragelse under hans ledelse. Har vi fået det? Vi mener nej.

Vi er parter i en byggesag i Dronningmølle, der handler om en 42 m høj mobilmast og har varet siden 2018. Det har været og er stadig en frustrerende sag, der påvirker vores hverdag negativt.

Hele forløbet har gjort det klart for os, at der er noget helt galt i Gribskov Kommune og at hensigtserklæringerne om borgerinddragelse, dialog og samarbejde, ikke er andet end ord. I hvert tilfælde er borgerinddragelse ikke implementeret i forvaltningerne og sagerne er ofte fejlbehæftede og konfliktfyldte pga manglende dialog.

Vores sag er langt fra den eneste, der er problematisk. Det kan vi læse om hver dag i diverse medier. Og det er alle type sager.

Vi oplever, at der i Gribskov Kommune hersker en usund kultur, som bør ændres. Borgere opfattes som modstandere og det giver naturligvis konflikter. Det er gift for den demokratiske proces og mødet mellem system og borger. Konflikter kan undgås, hvis man mødes i gensidig respekt, det sker ikke.

Demokratiet her i Gribskov Kommune eksisterer reelt ikke. Kommunen bestemmer suverænt og lytter ikke til borgerne. Måske kan det løses ved det kommende valg? Det ved vi ikke. Men vi syntes, at det bør løses, helst inden tilliden bliver helt brudt. Det er på tide, at indføre ægte borgerinddragelse i stedet for blot at tale om det. Det er på tide, at kommunen begynder at lytte og anerkende borgernes oplevelser i stedet for at blive irriterede og afvise al kritik. Det er på tide, at der tages hensyn til både erhvervsliv og borgere. Det er på tide, at kommunen arbejder sammen med borgerne, i stedet for imod.

Vi har sendt et bekymringsbrev til rådhuset og inviteret på dialog-kaffe. Vi tror, at det er sundt for nærdemokratiet, at borgere og embedsmænd ser hinanden lidt mere i øjnene. Ideen er her givet videre som en løsning, hvis sager begynder at udvikle sig konfliktfyldt. Gør som ved andre uheld – Stands ulykken!

Der skal store ændringer til her i kommunen, ellers bliver problemerne ved med at vokse og tilliden forsvinder helt. Det er hverken ønskværdigt eller opbyggeligt og vil efter vores mening være ødelæggende for den fortsatte udvikling af kommunen.

Lad os få borgerinddragelse nu.

Hilsen fire bekymrede borgere i Gribskov Kommune.

Susan Andersen og Lasse Larsen, Charlotte  og Rene Jensen, Dronningmølle.

1 KOMMENTAR

  1. Senest ser vi denne groteske sag som blev lusket igennem uden reel borger. byråds- og udvalgs indragelse Venstre og konservative forsøgte under debatten 2.3.2021 i byrådet at stille hvert deres ændringsforslag, som begge ville kræve, at centerafgrænsningen i Gilleleje kom ud i fornyet offentlig høring:
    “Det gør vi fordi vi mener der er grundet tvivl om høringsprocessen og om borgerindragelsen reelt har ramt plet i forhold til om de ved, hvad hele processen drejer sig om. Samtidig har en ejendomsudvikler budt ind med løsninger omkring udvikling af Bøgebakken og rundkørslen, som muligvis kunne give borgerne en anden mening om udvikling af området”, forklarede Bent Hansen (V).
    Mindst mulige flertal
    Både Venstres og Konservatives forslag blev nedstemt med et marginalt flertal. Konservative, Dansk Folkeparti, Venstre, Mikkel Andersen (A) og Betina Sølver (løsgænger) var alle enige om at sende forslaget om centerafgrænsningen ud i fornyet høring – i alt 11 mandater.
    Imod stemte: Radikale Venstre, Nytgribskov, Enhedslisten, Allan Nielsen (A), Pia Foght (A) og Morten Ulrik Jørgensen (løsgænger) – i alt 12 mandater.

    Ricky Berner har under Pas på Gilleleje hjulpet med at oprette en underskriftindsamling med følgende begrundelse (Angiveligt kan det bruges på sigt)

    ”Vi er imod ændringerne af bycenterafgrænsningen i Gilleleje da den nye centerafgrænsning vil blokerer for fremtidig udvikling og begrænse mulighederne for at få løst de trafikale problemer der er i området omkring stationen samt kulturhavnen.
    Vi ønsker at bibeholde den oprindelige bycenterafgrænsning som giver mulighed for at by udvikle området ved rundkørslen samt Gilleleje hallen.
    Vi mener ikke høringsprocessen har været grundig nok i et år med forsamlingsforbud! vi beder derfor politikerne om lave en grundig høring inden man laver så omfattende ændringer i eksisterende planer.”
    Af kommunens hvidbog over høringssvar Tema 5- Detailhandel og bymidteafgrænsning er der indkommet 149 svar og kun 3 der direkte ønsker at området omkring Gilleleje hallen og Stationsområdet ikke skal være en del af bymidten heraf Lars Corfitzen direktør for Kulturhavnen og Brugsen. Han ønsker ikke en Rema 1000 på Bøge bakken. Det er ikke givet, selv om vi får centerafgrænsningen flyttet tilbage til Bøge bakken, at Rema 1000 kan få tilladelse til at flytte de få 100 meter, men både Rema 1000, Borgerne, Udvalget og Byrådet skal have en reel mulighed for høring/offentlig orientere/og tage stilling til projektet som angiveligt vil gavne hele byen, også ifølge tidligere Borgmester Jan Ferdinandsen. Min indsigelse handler om: Afgørelsen om bycenterafgrænsningen. Den er angivelig både i strid med Planlovens § 1 stk 2. punkt 6 “at offentligheden i videst mulig omfang indtages i planarbejdet (citat Timm Nielsen) og offentlighedsprincippet uddrag: “hvis en sag er utilstrækkelig oplyst, kan det betyde at afgørelsen er ugyldig, også at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget”. Uanset Rema 1000 eller ikke, har forløbet intet med borgernes retssikkerhed/ inddragelse elle demokrati at gøre. Afgørelsen er truffet i ly af Corona, uden reel Borger- Byråd – eller Udvalg inddragelse. Der er/har været masser af tid, til kommuneplanen kunne udsendes sammen med centerafgrænsningen, som den var før 2.3.2021. Når vi nu må mødes igen, kunne Rema 1000, Byrådet, Kommunen og Borgerne have et reelt møde, hvor alle der ønsker det, kunne deltage. Også de som ikke har adgang til digitale møder. Det var der stærke kræfter der ikke havde tid/lyst til at vente på, og i stedet blev afgrænsningen lusket igennem i ly af corona, før den blev sendt med ud i høring, sammen med kommuneplanen. Begge dele er så mangelfulde og fyldt med fejl, hvad der også fremgår af de fleste af de 149 høringssvar. Administrationens indstilling er, at de fleste høringssvar ikke medfører ændringer, Russiske tilstande?.

    Det kan jo aldrig være demokratisk, når grundlaget for afstemningen ikke kan være mere udemokratisk.

Leave a Reply