DEBAT: Hvor er musikscenen for de små bands i Gribskov?

DEBAT: Hvor er musikscenen henne for de etablerede bands i Gribskov kommune? I disse trængte sparetider, hvor sommerens Gilleleje festival er taget af programmet – undrer det mig faktisk, at der ikke gøres mere for at fremme de etablerede bands som holder til i hele Gribskov kommune.

Hvorfor er det lige, at der sådan set kun er plads til de nationale store og velkendte bands, som primært bevæger sig i popmusikkens forunderlige verden?

Bør der ikke være plads til rock – heavy metal – syrebluse – punk – funk osv, set med lokale øjne.? Har vi ikke en interesse i at fremme vores lokale musikere ved at indbyde disse til fremføre deres eget musik? 

Der bør bestemt gøre langt mere for at fremme de etablerede bands i Gribskov kommune, så omdrejningspunktet ikke nødvendigvis kommer til at omhandle bands på ungdomsskole-niveau. Ikke fordi der er noget galt med ungdomskolebands, men det er desværre meget trivielt, hvis der ikke er genrer nok ift. det bredde publikum, som unægteligt søger hen hvor der spilles god musik. 

Hvis nogen skulle få den genialle idé til at indkalde til kaffemøde – kommunalt som privat, stiller jeg hjertens gerne op.

Med venlig rock hilsen

Peter. M. Otzen
Flad-ager 10, 3250 Gilleleje

Giv din mening til kende: