DEBAT: Hvor mange førtidspensionister må der være i Gribskov?

Genrefoto: Mabel Amber/Pixabay.
DEBAT: Som administrationen foreslår i sine udregninger, så er der for mange på førtidspension i Gribskov kommune. Men hvordan opgøres dette? Bør en førtidspensionist sættes op som en samfundsbyrde i det samlede perspektiv, fordi denne ikke er i stand til at forsørge sig selv?

Er Gribskov kommune ikke forpligtet til at sætte mennesket foran enhver økonomi, som grundloven siger klokkeklart?

Eller hvordan nedsættes denne økonomiske udfordring under jobcenter Gribskov, uden at sygdomsramte ikke havner på den absolutte laveste ydelse, og ikke anvendes som gratis arbejdskraft i uendelig virksomhedspraktik?

Det virker for mig at se temmelig arrogant og ikke mindst voldsomt stigmatiserende at læse denne del af administrationens beretning vedr. besparelserne og de økonomiske udfordringer kommunen står overfor de kommende år.

Skal Gribskov kommune simpelthen undlade at tildele syge borgere deres førtidspension, eller er administrationen i besiddelse af et cirkulære som kan gøre folk raske igen?

Det kommer ikke bag på mig, at administrationen ikke peger på sig selv, for at fremskaffe de manglende millioner i kommunekassen.

Hvordan kan det være at der bruges et sted mellem 15-17 millioner kr. årligt på konsulentydelser? Har vi funktionær ansatte som ikke kan løse de opgaver de sættes overfor, eller er der tale om en forvaltningskultur som skamløst fodre de aktører som byder ind på alle de opgaver, ansatte ikke selv kan eller vil løse?

De forankret ansættelses grundlag, som ses som en klar udfordring for Gribskov kommune, bør efter min mening gennemgås, og den lukrative lønbonus og afskedigelse godtgørelse som forekommer, når dyre direktører og chefer fyres eller går selv, er et af mange elementer som skal gås efter i sømmene.

Administrationen bør gøre op med, om sygdomsramte borgere skal opholdes i beskæftigelses området i 10-20 eller 30 år, før de kan trække sig tilbage på en førtidspension. Hvad koster det i sagsbehandlere, 2. aktør, speciallæger, psykologer, psykiatere mv om året, for at fastholde de refusioner som staten uddeler til kommunerne, herunder Gribskov kommune? (Kommunerne sparer ca. 60.000 kr. årligt ved at fastholde sygdomsramte borgere på kontanthjælp, fremfor tildeling af en førtidspension.)

Hvis en kommunal ansat ikke kan generere sin egen løn, så må vedkommende finde sig et andet arbejde. Sådan foregår det på det private arbejdsmarkedet, som det offentlige så gerne vil sammenlignes med ift løn, pension og ansættelses vilkår.

Kære administration, det er en klar ommer at stigmatisere sygdomsramte borgere, ved at foreslå en decideret besparelse på dette område, for at lade denne gruppe borgere sejle sin egen sø i årevis, uden at de afklares som lovgivningen foreskriver.

Det var vel i sin tid administrationen som foreslog i sine beregninger, at indgå partnerskab med Ramsdall og derved oprette jobcenter Gribskov som det aktieselskab vi så tilbage i nullerne. Den gik som bekendt ikke, og den fadæse kostede ekstremt meget at udbedre de følgende år.

Peter M. Otzen
Flad-Ager 10, Smidstrup

2 KOMMENTARER

  1. Vi har set mange store sociale forringelser.
    100.000 borgere har mistet retten til dagpenge siden reformen i 2011. Pensionsalderen sættes op i  et glidende forløb, hvor det endnu er uvist, hvor den lander. Vi ser alvorlige forringelser i sundhedssektoren, i ældreplejen, på uddannelsesområdet og mange andre steder.
    Denne udvikling er resultatet af EU´s politik, fordi det er fastlagt i unionstraktaten, at finansverdenen har forrang for den offentlige service (stabilitetspagten). EUs Budgetlove gælder for stat- og kommuner som skal understøtte denne udvikling. For få uger siden har regering og folketing aftalt, at Danmarks kontingent til EU skal stige 6 mia årligt.
    Krisen er selvskabt.

Leave a Reply