DEBAT: Hvor skal vi gå hen når vores datter har behov for lektiehjælp?

Grafik: Netavisen Gribskov.
DEBAT: Det er desværre gået op for os, at Gribskov kommune er direkte medårsag til at flere og flere med indlærings vanskeligheder tabes på gulvet, da man har valgt at spare de tidligere lektie caféer helt væk fra folkeskolerne.

Hvordan i hulens navn skal de unge kunne komme i betragtning til uddannelse, hvis de igennem et helt ‘folkeskoleliv’ har kæmpet som indædte, bare for at kunne følge med sine klassekammerater? Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi er vidne til sådan en gang spareiver, velfærdsnedsmeltning eller hvad pokker man ellers kalder dette destruktive omfang af forringelser overfor de unge, som vi skal bygge landets fremtid op omkring.

Jeg har på ingen måde en rimelig mulighed for at betale 500 kr. i timen til en privat lektielærer, som førtidspensionist. Det falder mig for brystet, at det skal være så bøvlet at få en hjælpende hånd, når man som min datter er ordblind. Den IT rygsæk hun har er ikke noget fornuftigt bud på den hjælp, hun reelt har behov for. Den kan ganske vist godt rette de stavefejl der opstår, men den vejleder hende ikke i, hvordan hun motiveres til at fordybe sig i de fag hun har med at gøre.

Den menneskelige motivation er tilsyneladende afløst af en iPad, hvor det upersonlige element er blevet til en slags redningskrans uden luft i.

Lad os da få gendannet de lektiecaféer og bootcamps på vores folkeskoler i en fart, for det er helt galt afmarcheret og ideløst at lade de unge sejle deres egen sø som tilfældet er p.t.

Jeg kan langt bedre forstå, hvorfor de rodløse unge mennesker, som må henvende sig på jobcenter Gribskov for at få kontanthjælp, er demotiverede og uden tro og håb for deres fremtid, når man allerede fra folkeskolen svigter dem på denne meget kalkulerede måde.

Fra politisk hold kan man ikke kun tænke i mursten og ubebyggede områder, når vores unge mennesker ikke har de fornødne forhold til at få sig en fornuftig folkeskoleuddannelse. A- og B-holdene er på kort tid tegnet meget kraftigt op, og fremtiden byder ikke på nogen måde, forandringer for de unge som skal føre samfundet videre.

Vi er mange forældre, som nu må stå på sidelinjen og blot se på, at ens barn tabes på gulvet lige foran en, uden at vi reelt har nogen muligheder for at gøre noget. Det er yderst frustrerende kan jeg forsikre alle læsere om.

En frustreret familie,

Wibe/Peter Otzen
Flad-Ager, Gilleleje

1 KOMMENTAR

  1. En tanker falder på artiklen fra Ugeposten i denne uge omkring 10. klasserne…suk. Nogen gange bliver man glad for at være blevet færdig med at gå i skole.

Leave a Reply